Cristiano Ronaldos mor er vred.

Ifølge nyhedsmediet goal.com mener Dolores Aveiro, som hun hedder, at sønnen burde være blevet tildelt det prestigefyldte Ballon d'Or-trofæ flere gange end de fem, pilen har peget i hans retning.

»Der er en mafia. Det er det rette ord til at definere det. Ja, der er en mafia i fodboldverdenen. Hvis dette ikke havde været tilfældet, ville han have modtaget flere internationale trofæer,« citeres hun blandt andet for at sige.

Og hvad er årsagen til den manglende anerkendelse så?

Ronaldo er 'kun' blevet tildelt Ballon d'Or-trofæet fem gange.
Ronaldo er 'kun' blevet tildelt Ballon d'Or-trofæet fem gange. Foto: PIERRE-PHILIPPE MARCOU
Vis mere

Det spørgsmål leverer Dolores Aveiro dette svar på:

»Hvis han var spansk eller engelsk ville de (prisuddelerne, red.) ikke gøre ved ham, hvad de har gjort. Men siden han er portugisisk og fra Madeira, så sker det.«

Dolores Aveiro er ikke den første i Ronaldo familie, der ytrer sig kritisk.

»Sådan er den verden vi lever i. Rådden. Med mafia og f.....g penge,« skrev søsteren Emma på Instagram, da Ronaldo i fjor var blevet henvist til andenpladsen i duellen om Ballon d'Or-trofæet af Luka Modric.

Real Madrids kroatiske midtbanespiller Luka Modric modtog sidste år det prestigefyldte Ballon d'Or-trofæ.
Real Madrids kroatiske midtbanespiller Luka Modric modtog sidste år det prestigefyldte Ballon d'Or-trofæ. Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

Dette års Ballon d'Or-pris uddeles af France Football 2. december.

180 udvalgte journalister fra hele verden har stemmeret ved kåringen.

Ikke færre end syv spillere fra Liverpool er i spil til Ballon d'Or-prisen: Sadio Mané, Trent Alexander-Arnold, Alisson Becker, Georginio Wijnaldum, Virgil van Dijk, Roberto Firmino og Mohamed Salah.

De øvrige nominerede er Sergio Agüero (Manchester City), Frenkie de Jong (Barcelona), Hugo Lloris (Tottenham), Dusan Tadic (Ajax), Kylian Mbappé (PSG), Donny van de Beek (Ajax), Pierre-Emerick Aubameyang (Arsenal). Marc-Andre ter Stegen (Barcelona), Cristiano Ronaldo (Juventus), Matthijs de Ligt (Juventus), Karim Benzema (Real Madrid), Bernardo Silva (Manchester City), Son Heung-min (Tottenham). Robert Lewandowski (Bayern München), Lionel Messi (Barcelona), Riyad Mahrez (Manchester City), Kevin De Bruyne (Manchester City), Kalidou Koulibaly (Napoli), Antoine Griezmann (Barcelona). Eden Hazard (Real Madrid), Marquinhos (PSG), Raheem Sterling (Manchester City) og Joao Felix (Atlético Madrid).