Juventus vil vinde Champions League, og derfor vil de til januar søge forstærkninger på midtbanen, og det kan gå hen at blive Christian Eriksen

Hen over sommeren var rygterne om Christian Eriksen til Barcelona eller Real Madrid lige så varme som temperaturen.

Mens hele Danmark kampsvedte, endte rygterne med ikke at blive til noget konkret, og derfor spiller danskeren stadig i Tottenham.

Til januar kan det dog ændre sig.

Ifølge Daily Mail har Juventus planer om at hente en midtbanespiller, og her topper Eriksen listen.

Den Gamle Dame prøver stadig at lokke Paul Pogba tilbage, men hvis det ikke lykkes, vil klubben herefter satse på at hente Eriksen.

Eriksens kontrakt med Tottenham udløber om halvandet år, og derfor tror klubben på, at de vil kunne lokke danskeren til Italien, hvis det ikke lykkes med Pogba i første omgang.

Klubben har lavet en liste med prioriteringer, hvor blandt andre Adrien Rabiot og Aaron Ramsey også er at finde.

Denne artikel er leveret af Ronaldo.com