I en Asian Cup-kamp mellem Kina og Saudi Arabien vandt Kina højst overraskende, og det var med hjælp fra en uventet kant.

Asian Cup er netop startet og Kina kunne højst overraskende snuppe sejren i deres indledende kamp mod Saudi Arabien i weekenden, hvor en 12-årig australsk bolddreng viste sig, at have en finger med i spillet i en af kampens afgørende øjeblikke.

Ved stillingen 0-0 i anden halveg, begik kinesiske Ren Hang straffespark, da han nedlagde Saudi Arabiens Naif Hazazi i eget straffesparksfelt. Lige inden sparket skulle tages, vendte Kinas målmand Wang Dalei sig om mod bolddrengen bag målet, 12-årige Stephan White fra Australien. Målmanden spurgte White til råds, omkring hvilken vej han skulle kaste sig i målet og drengen pegede prompte til venstre. Dalei fulgte bolddrengens råd, kastede sig til venstre og reddede straffesparket med fødderne. Den kinesiske målmand løb efterfølgende ud og omfavnede bolddrengen som tak for rådet.

Du kan se videoen her

Kina har efterfølgende inviteret bolddrengen til at møde dets Asian Cup-trup ved mandagens træning.