Christian Kjærs 80-årige liv bliver taget under lup i en ny dokumentar om rigmandens liv.

Her fortæller Christian Kjær ærligt om sit både betændte og kærlige forhold til sine fire børn. 

I 'Christian Kjærs sidste vilje', der sendes på TV 2, gør forretningsmanden det meget klart, hvem han har som favoritter, og hvem der ifølge ham ikke skal arve en krone, når arven skal gøres op. 

Sønnen Alexander, der er 11 år gammel, står som hovedarving, og det er Christian Kjærs ønske, at sønnen skal arve jordområdet kaldet Skærbæk Plantage, samt flere ejendomme, der skulle være over 27 millioner værd.

Alexander er søn af Christian Kjær og Susan Astani, som Christian Kjær giftede sig med i 2014. 

Også sønnen Christopher er endt på den gode side af sin far. 

Christopher Kjær har ifølge Christian Kjær bevaret det gode forhold. 
Christopher Kjær har ifølge Christian Kjær bevaret det gode forhold.  Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Han får ifølge rigmanden landområde på Venø, som Christian Kjær ejer.  

Christopher er søn af Janni Spies og Christian Kjær. 

»Christopher arver Venø, og Alexander arver Skærbæk. Og dem, der ikke arver noget, er Michala og Philip,« lyder det i dokumentaren omkring den arv, der skal gives videre, når Christian Kjær ikke er her mere. 

Der er dog stor sandsynlighed for, at alle børnene vil komme til at arve noget, når deres far går bort. 

Ifølge arveloven i Danmark er der nemlig tvangsarv, der betyder, at 25 procent af din samlede arv skal gå til ægtefælle og børn. 

Hvis du har en ægtefælle og børn, er tvangsarven mindst på 25 % – dvs. 12,5 % hver. Har du to børn får de hver 6,25 %.

Michala er ligesom Christopher også datter af Janni Spies, mens Philips mor er den afdøde balletdanser Fritzy Koch. 

Det var i 2013, at Michala Brylov stod frem og fortalte, at hun ikke havde set sin far i halvandet år, og at hun ikke havde planer om det heller. 

Derfor var hun heller ikke med, da han fyldte 70 år. 

»Jeg har ikke haft kontakt med ham i snart halvandet år og har heller ingen planer om at få det. Derfor deltog jeg naturligvis heller ikke i hans reception,« lød det. 

Da Michala Brylov blev gift fjernede hun navnet Kjær fra sit efternavn.

Her er det sønnen Philip Kjær med hustruen Esther og datteren Nikita.
Her er det sønnen Philip Kjær med hustruen Esther og datteren Nikita. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Christian Kjær fortæller i dokumentaren, at han føler sig svigtet af Michala og Philip, fordi de ikke kommer og besøger ham, og at de angiveligt har ladet 'penge komme i mellem dem'. 

Men også et andet sted trykker forholdet for Christian Kjær. 

»Jeg har aldrig set mine børnebørn, og det synes jeg ikke er særlig pænt af dem,« lyder det. 

Michala Brylov har en søn med den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Patrick Brylov, og det barn har Christian Kjær ifølge eget udsagn altså aldrig mødt. 

Janni Spies med datteren Michala Brylov. 
Janni Spies med datteren Michala Brylov.  Foto: Photojournalist Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix
Vis mere

Alligevel lader Christian Kjær forstå, at han er glad for det sted, han er i livet nu og den måde, han har udformet sin sidste vilje i form af sit testamente.

»Jeg har skabt en ny familie. Jeg har givet uden at dele ligeligt mellem mine børn,« konkluderer rigmanden i dokumentaren, hvor han også fortæller, at han betragter konen Susan Astanis to børn som sine egne.

TV 2 har fremlagt Christian Kjærs udtalelser til børnene, der ikke har nogle kommentarer til deres fars udmeldinger.