Folk der husker solcremen har større risiko for at blive forbrændt end dem, der ikke bruger solcreme, viser en ny undersøgelse.

Solcreme på kroppen - og så et kraftigt solbad i drømmesengen. Det er en opskrift, som mange danskere vil følge i disse uger, når vejret skifter fra kølig forårsvind til hed sommersol.

Men det er en dårlig opskrift, hvis man skal tro resultatet af en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har foretaget blandt 11.000 repræsentativt udvalgte danskere. Undersøgelsen viser, at f
olk der bruger solcreme paradoksalt nok bliver forbrændt oftere end folk, der ikke smører sig ind.

Læs også: Hver femte bliver forbrændt på solferien

En af forklaringerne er, at de danskere, der hyppigst bruger solcreme, tillader sig selv at blive længere i solen.
"Mange bruger solcreme som en undskyldning for at lægge sig ud og stege i solen. Men så skal man i hvert fald bruge solcremen rigtig grundigt. Vi er ikke bygget til at ligge længe i solen, og hvis man samtidig smører sig ind i solcreme for sent eller bruger for lidt af den, er det ikke så mærkeligt at se flere solskoldede blandt solcremebrugerne," siger Anja Philip, som er projektchef for forebyggelse af kræft i huden for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, til Fri.dk. Læs også: Vild varme rammer Danmark i weekenden

Hun påpeger, at rigtig mange danskere bruger solcremen forkert.
"Man skal smøre sig ind på forhånd og ikke vente, til man allerede ligger i solen. For vi glemmer tiden, når vi først er derude. Og så skal man smøre sig med rigelige mængder. Udover at mange danskere glemmer at smøre sig ind, så putter de nemlig alt for lidt på."

Hendes bedste råd til de blege danskere er dog at bevæge sig ind i skyggen, når solen står højt på himlen. Og eventuelt bruge selvbruner til at give huden kulør.