Dette interview med Mattias Skjelmose blev oprindeligt udgivet 3. september 2022. Siden da er danskeren blevet en outsider til Tour de France, og derfor genudgiver B.T. interviewet op til løbet.
Vejen til den lykkelige stund, hvor Mattias Skjelmose blev syet i knæet på bagsædet af en bus, har været snørklet.
Måske er det en tilsnigelse at kalde det en lykkelig stund. Men sandheden er, at den unge dansker har været igennem et mareridt for at nå til den periode, han befinder sig i lige nu, hvor »tingene kører på skinner.«
Først dvæler vi dog lidt ved episoden i Treks holdbus.
Her fik Mattias Skjelmose på noget atypisk vis stukket en nål gennem huden ved fjerde etape af Tyskland Rundt, hvor han styrtede og udgik.
»Jeg syntes, at jeg kunne huske et løb, hvor jeg havde set vores læge sy nogen. Da jeg kom til bussen, spurgte jeg ham, om han ikke nok ville sy mig, så jeg slap for at komme på et tysk hospital,« siger Mattias Skjelmose om søndag 28. august, hvor han slog en dyb flænge i knæet.
Efter etapen skulle holdet på en tre timers tur for at komme til Frankfurt, så danskeren ville for alt i verden undgå et hospitalsbesøg.
»En anden rytter hjalp med at sætte en mini-operationsstue op i bussen, og så gik lægen ellers i gang med lokalbedøvelse og syede mig sammen. Jeg fik fire sting.«
Inden uheldet lå Mattias Skjelmose på en samlet fjerdeplads i løbet, godt på vej til at snuppe sæsonens top-10-placering nummer … 27.
Ingen har ramt samme konstante niveau som danskeren over hele sæsonen uden at vinde et cykelløb. Ni af gangene er danskeren kommet i top-3, og det er formentlig grunden til, at Mattias Skjelmose føler, at han bare brager derudaf.
»Alt har spillet. Familien har spillet, konen er glad, familien er glad. Det er rigtig godt for mig og har gjort det nemt at køre på cykel.«
Amagerkaneren virker millimeter fra sin første professionelle sejr. Men som kun 17-årig ramlede det for Mattias Skjelmose.
Han blev testet positiv ved en dopingprøve.
»Jeg var meget overrasket. Jeg forstod det ikke rigtig,« husker Mattias Skjelmose.
Selv har han forklaret, at han fik det præstationsfremmende middel metylhexanamin, som han blev testet positiv for, i kroppen fra et kosttilskud.
Den Internationale Cykelunion (UCI) idømte ham en karantæne på ti måneder i 2018-2019 – en mild straf, men en brutal nyhed – da man vurderede, at Skjelmose ikke indtog stoffet med vilje.
Derfra holdt den purunge dansker kortene tæt ind på kroppen. Hans forældre og deres partnere fik det at vide, ligesom hans to bedste venner gjorde det.
Landstræneren og sportsdirektøren på holdet var også blandt de få, der vidste det. Men det blev forsøgt tiet ihjel, også over for dem, som vidste det. I troen på, at det ville gå væk.
Udadtil blev en lille knæskade løjet større for at holde det hen, men den 17-årige dreng vidste reelt ikke, hvordan han skulle håndtere det.
»Jeg følte mig uretfærdigt behandlet og dømt for noget, jeg ikke havde gjort. Mange, som jeg troede var mine venner, vendte sig mod mig. De var ikke venner for den person, jeg var, men for det, jeg var,« siger Trek-rytteren.
»Mange kunne ikke tale med mig mere. De talte grimt om mig, opdigtede alt muligt. Det var nok det sværeste. Der var meget få venner tilbage.«
Der er ikke noget at sige til, at det at modtage en dopingdom som teenager sætter afgrundsdybe spor i et menneske. For som han selv siger, bliver folk smadret af cykelsportens ry.
Mattias Skjelmose kalder det selv for noget »rigtig lort«, at det skete på den måde. Men samtidig satte det gang i en menneskelig forvandling, der på en mærkelig måde har lært ham at sætte pris på det (u) lykkelige møde med det forurenede kosttilskud.
»Nu skal det hele ikke blive for religiøst, men jeg er vokset op i et kristent hjem, og jeg tror, at ting sker af en grund.«
»Jeg ved ikke, hvorfor det her er sket. Men hvis det er, fordi jeg var et kæmpe arrogant røvhul, som jeg synes, jeg var, så er det sgu fair nok. Hold kæft, hvor var jeg dum dengang og skrev nogle dumme ting,« fortæller han.
Da manden, der har boet på Amager i 16 år, skal sætte ord på sig selv, nævner han selv ‘sagen’, som han kalder den. Det er der en god grund til.
»Det har givet mig så meget, at jeg er glad for, at det skete på det tidspunkt i min karriere. Jeg har ændret mig så meget som person. Hvis jeg kigger tilbage, synes jeg, at den person jeg var, var ubehagelig og noget, jeg ikke kunne se mig selv i,« siger Mattias Skjelmose.
»Jeg er glad for, at jeg er kommet på afstand fra det. Jeg lærte en masse ting, som jeg tror mange først lærer sent i livet. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg føler, at jeg er blevet et bedre menneske og en bedre cykelrytter af det.«
Før i tiden fyldte folks mening om ham uhensigtsmæssigt meget. Sådan er det ikke mere.
Han har erkendt, at han ikke kan styre folks holdning til ham. Til gengæld nåede talentet et punkt under sin karantæne, hvor han var i tvivl om, hvorfor han egentlig cyklede.
»Gjorde jeg det, fordi folk tænkte, at jeg gjorde det, eller fordi jeg havde lyst?«
»Jeg gav den en uge. Hvor jeg sagde, at jeg ville stoppe, hvis ikke jeg fik lysten tilbage, men den kom heldigvis efter 3-4 dage,« siger Mattias Skjelmose.
Den uge for snart fire år siden kan virke langt væk, når man som andenårsprofessionel henter flere top-10-placeringer, end der er måneder på et år.
Især fordi flere hold slet ikke ville have noget med den karantæneramte at gøre, da han måtte køre løb igen.
Blandt andet røg hans første professionelle kontrakt i vasken, da Riwals hovedkontor i Holland droppede ham på grund af den positive test.
Et andet hold insisterede på at få Skjelmose til at underskrive en kontrakt med potentielle konsekvenser, hvis han dopede sig igen. Men den nægtede han at skrive under på. For han havde aldrig dopet sig.
Episoderne var voldsomme og tog hårdt på den unge mand med de store drømme.
Dem er han trods alt kommet tættere på nu.
Selvom sæsonens altoverskyggende mål har været at snuppe sin første professionelle sejr – og han tilsyneladende ikke kan finde ud af andet end at strejfe den uge efter uge – har den momentvise irritation udviklet sig til en vanvittig sæson for Treks danske talent.
»Det er da pisseirriterende, for jeg ville da gerne bytte nogle af mine top-10’er ud med en sejr. Omvendt motiverer det mig også at være så tæt på hele tiden.«
Mattias Skjelmose havde sat et stort kryds ved PostNord Danmark Rundt midt i august. Derfor var han også enormt bitter, da han endte på en samlet tredjeplads.
Efter eget udsagn var han »meget nede,« da endnu en sejr løb fra ham i en sæson, han ikke vil betegne som et gennembrud.
Men det vendte lynhurtigt, og ved Tyskland Rundt få dage efter havde han genfundet gejsten. Også efter han udgik på sidste etape grundet det famøse styrt, der blev omtalt først i artiklen.
»Det skulle fanme være løgn, hvis min sæson skulle slutte ved, at jeg ligger på en kantsten i Stuttgart. Det skulle fanme ikke være min sæsonafslutning,« fastslår Mattias Skjelmose.
Nu er han udtaget til VM som Danmarks måske mest formstærke rytter.
Og sådan kan en stund, hvor man bliver syet på bagsædet af en bus i Tyskland, virke lykkelig.
