I denne uge har et parti oplevet en stor mandatfremgang, uden der som bekendt har været afholdt folketingsvalg.
Og så har en minister vist et debatniveau på børnehavestadiet.
Inger Støjberg har haft en fantastisk uge.
Hele to folketingsmedlemmer skiftede til Danmarksdemokraterne. Mest opsigtsvækkende Mads Fuglede, der forlod Venstre.
Mads Fuglede var Inger Støjbergs tætte allierede, dengang hun selv var i Venstre. Han var Venstres udlændinge- og integrationsordfører, da Støjberg var minister på området, og han var også blandt de Venstre-folk, som stemte imod at stille Støjberg for rigsretten.
I Venstre har der længe været en fornemmelse af, at Fuglede var utilfreds, men skiftet kom alligevel som en overraskelse. Som et højtstående medlem af Venstres folketingsgruppe sagde til mig: »Vi troede, det var mere sandsynligt, at Mads gik helt ud af politik, end at han skiftede parti«.
Reaktionerne på Fugledes skifte var da også mere spidse, end man har set tidligere, når Venstre-folk skiftede parti.
Folketingets formand og Venstre-koryfæ, Søren Gade, mente ligefrem, at Fuglede manglede mod og mandshjerte, fordi han ikke stillede sig op på Venstres gruppemøde og meddelte, at han skiftede parti. Det er dog ikke normal kutyme. Så vidt jeg ved, er Leif Mikkelsen den eneste, som har meddelt et partiskifte på et gruppemøde i Venstre. Det skete, dengang han i 2007 skiftede til Liberal Alliance.
De hårde reaktioner skyldes til dels, at Mads Fuglede faktisk er afholdt og respekteret i Venstre.
Mads Fuglede er historiker og USA-ekspert. I den forbindelse er han blevet flittigt brugt som kommentator på TV 2. Han tilførte altså Venstre noget intellektuel ballast. Men timingen er også frygtelig for Venstre.
Fuglede brugte Venstres opbakning til en CO2-afgift på landbruget samt Venstres deltagelse i SVM-regeringen som begrundelse for sit skifte. Som Fuglede sagde, da han blev præsenteret som Danmarksdemokrat: »Jeg gik ikke til valg på at gøre Mette Frederiksen til statsminister og indføre en CO2-afgift på landbruget«.
Av, av, av, Fuglede stak kniven ind, hvor det gør allermest ondt på Venstre. Det er Venstre, som har rykket sig væk fra Fuglede og ikke omvendt.
Den anden, som tog springet, var løsgænger og tidligere medlem af Nye Borgerlige Kim Edberg.
Han er nordjyde og ikke specielt kendt i befolkningen. Efter Nye Borgerliges nedsmeltning har han dog været lidt af en parlamentarisk enmandshær på Christiansborg. Han har været ordfører for alt. Han skal nok blive en udmærket tilføjelse til Inger Støjbergs folketingsgruppe.
Inger Støjberg, du er med længder ugens vinder i dansk politik.
Om det var frustrationer over tilbagegang i både meningsmålinger og størrelsen på Venstres folketingsgruppe, skal jeg ikke kunne sige. Men digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre viste i denne uge et debatniveau, som ikke er en minister værdig.
I debatten om kvindelig værnepligt skrev hun følgende på det sociale medie X om Liberal Alliance, som er imod at indføre kvindelig værnepligt:
»LA’s holdning til kvindelig værnepligt er kørt helt af sporet! Partiets kvindesyn er illiberalt og minder mest om 50ernes.«
Den kommentar havde jo været helt fair, hvis det ikke var for den væsentlige detalje, at Liberal Alliance også er imod værnepligt for mænd.
Det ved Marie Bjerre naturligvis godt, men i stedet valgte hun altså at gøre brug af en unode i den politiske debat, nemlig at tillægge sine politiske modstandere en holdning, de ikke har. I det her tilfælde at Liberal Alliances modstand mod kvindelig værnepligt skulle skyldes et forældet kvindesyn og ikke det, som er virkeligheden, nemlig at Liberal Alliance er imod værnepligt i det hele taget.
Man kan være for eller imod kvindelig værnepligt.
Men det er indiskutabelt, at kønnene bliver lige så ligestillede ved, at man fjerner værnepligten for mænd, som at man indfører den for kvinder.
Stråmandsargumenter bør en minister holde sig for god til.
Marie Bjerre, du er ugens taber i dansk politik.
Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen her eller hvor du ellers plejer at lytte til podcast.
