Er det nødvendigt at bruge tre millioner kroner på kampagner, der fortæller danskerne, at de skal huske at spise broccoli og en varieret kost?
Det er det i allerhøjeste grad, mener den socialdemokratiske fødevareminister, Rasmus Prehn. Faktisk synes ministeren, at en ny kampagne, som Fødevarestyrelsen står bag, er »ret billig«.
Sidste år fik de officielle kostråd en grøn overhaling, så de nu anbefaler en mere plantebaseret kost. Det har Fødevarestyrelsen lavet en række kampagner om.
I alt har styrelsen brugt 3.131.000 kroner på at informere om de nye klimavenlige kostråd i 2021, og i år forventer man at bruge 800.000 kroner på kampagner i kostrådenes tjeneste.
Nyeste del af kampagnen handler om 'madmyter og kostråd'. Styrelsen oplyser til B.T., at der til denne del af kampagnen, som også Rasmus Prehn har delt, er brugt 13.000 kroner til reklame på sociale medier.
Ifølge Pelle Guldborg Hansen, der er lektor og adfærdsforsker ved Roskilde Universitet, bygger kampagner som Fødevarestyrelsens på en filosofi om, at jo klogere befolkningen bliver, jo større er chancen for, at den vælger en sundere livsstil. Sådan forholder det sig dog ret sjældent i virkeligheden.
»Kostrådskampagnen giver selvfølgelig folk noget information om, hvad de bør spise. Men der er ikke noget forskningsmæssigt bevis for, at kampager får folk til at gøre noget andet,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Det er ikke altid, journalister har lige let ved at få de socialdemokratiske ministre i tale. Men sådan var det ikke denne gang. Faktisk er det fødevareministeren selv, der ringer og tilbyder at give et interview til B.T., da ministeren er blevet gjort opmærksom på, at B.T. har søgt om indsigt i prisen på kampagnen hos Fødevarestyrelsen.
»Jeg synes, at det her er en super god og helt nødvendig kampagne. Det er det, fordi den kombinerer det, der er godt for sundheden, med klima,« siger fødevareminister Ramus Prehn.
Men den skal vel også virke ude i virkeligheden, før man får alle de her glædelige fordele ud af det?
»Jamen, før de her kostråd skal virke, skal de jo kendes af folk derude.«
Hvor ved I egentlig fra, at de her kampagner virker?
»Jamen, det kommer vi også til at måle på, om de gør. Men det, som vi oplever, er, at stadig flere familier er i gang med at ændre adfærd på det her område.«
Hvordan oplever du det? Du kender vel næppe til menuen hjemme hos alle danskere, tænker jeg.
»Nej. Men det kommer vi til at lave løbende undersøgelser på. Og vi kan jo se, at der er mere fokus på at spise grønt og plantebaseret.«
Man kunne måske tro, at de fleste voksne mennesker i Danmark ved, at det er en god idé at spise grønt og varieret. Hvorfor er det en god idé at lave endnu en kampagne?
»Vi har faktisk brugt noget tid på at lave nogle kostråd, der rammer ind i forhold til sundhed og klima. Og så synes jeg, det er rimeligt at lave en kampagne. Jeg er faktisk overrasket over, at man ikke har brugt flere penge på den her kampagne.«
Jeg har nok stadig ikke helt forestået, hvordan I ved, at det her virker? I den sammenhæng kan man vel også sige, at tre millioner kroner er rigtig mange penge for noget, man ikke kender effekten af?
»Altså, al erfaring tyder på, at kommunikation, information og oplysning virker.«
Men igen, hvor ved du fra, at den her kampagne faktisk virker – mere konkret?
»Vi har set, at der langsomt, men sikkert har været en ændret adfærd hos danskerne.«
Men hvordan ved man, at kampagnerne har haft noget at gøre med det?
»Det er meget vanskeligt at måle den slags. Men man er nødt til at oplyse, om det, man mener, er det rigtige. Og de, der arbejder med kampagner hver dag, siger, at det virker.«
Men det er vel så også tit folk, der arbejder med at sælge kampagner, der siger, at de virker?
»Hvis du spørger en hvilken som helst politiker, så tror jeg, de vil sige, det virker at lave en valgkamp.
Men det er vel som regel ikke noget, man gør direkte for skatteborgernes penge?
»Altså, det drejer sig om tre millioner kroner. Og så 800.000 kroner nu her. Det er halvanden million kroner om året. Så kommer vi ned på et gennemsnit på under 50 øre på danskere. Jeg synes, det er ret billigt.«
Men stadig, hvis man ikke kan dokumentere, at det har en effekt?
»Jeg vil ikke acceptere den præmis. Jeg er helt overbevist om, at kampagner virker. Det er derfor, vi gør det.«
