»Jeg føler mig sundere og stærkere.«
45-årige Simon Richard Nielsen har midt i livet sat sig for at ændre sin livsstil.
»Jeg har spist forkert, bevæget mig for lidt, røget og drukket lidt for meget og sovet dårligt,« erkender den 45-årige mand.
Simon Richard Nielsen lever lige nu efter nogle af de nyeste principper inden for anti-age-forskningen, som kan forlænge livet.
Principperne indebærer blandt andet faste, regelmæssig styrketræning og såkaldt ketogen-kost. Noget af det, som den nyeste forskning inden for anti-age finder beviseligt kan skubbe vores levealder i den rigtige retning.
Så tænker du måske, at det er der ikke noget nyt i, men måske du bliver overbevist, når du først har læst denne artikel til ende.
Vi starter hos forskningstalentet Nicklas Brendborg, der er en de forskere, der taler for, at vi med de rigtige valg i livet kan få et bedre og længere liv. Han er ved at færdiggøre sin master i bioteknologi ved Københavns Universitet.
»Jo bedre vi kan holde vores cellulære skraldemænd i gang, desto bedre kan vi bekæmpe aldring,« skriver han blandt andet i bestsellerbogen 'Gopler ældes baglæns', hvor han også giver konkrete råd til, hvordan du lever længere.
I bogen introducerer han begrebet autofagi, der handler om, at cellerne nedbryder beskadigede dele af sig selv.
Altså en slags oprydning – eller skraldemænd – i cellen, der fjerner skader på vores celler, som er nødvendige, fordi der hele tiden sker skader på vores celler i løbet af livet.
Mængden af autofagi falder således med alderen – men ved at følge visse anti-age-principper kan man så at sige sætte skub i cellernes skraldemænd og dermed forsinke forfaldet.
Det er netop denne del af videnskaben, der fascinerer Simon Richard Nielsen, og som han forsøger at udleve, så godt han nu kan.
»Jeg er ikke fanatisk med det. Jeg kan godt have dage, hvor jeg har svært ved at følge det, for eksempel i de uger, hvor jeg har mine børn,« siger den 45-årige mand, der er skilt og har to børn, som han ser hver anden uge.
Et af de principper, som især har været guld værd for Simon Richard Nielsen, er at faste.
Han har ikke hele dage, hvor han faster, men derimod faster han et sted mellem 16 og 18 timer dagligt. Det svarer til, at han stopper med at spise omkring klokken 20 om aftenen, springer morgenmaden over og så spiser sen frokost om eftermiddagen.
Ifølge Nicklas Brendborg svarer det lidt til, når vi dyrker motion – at vi bygger kroppen stærkere og modstandsdygtig, fordi vi udsætter kroppen for noget, der stresser den.
»Hvis man konstant spiser i løbet af dagen, frarøver man kroppen de gavnlige effekter af faste. Så hvis du vil spise på en anti-aging-måde, er budskabet klart: Spis måltider, ikke snacks,« skriver han i bogen.
Når Simon Richard Nielsen så endelig sætter sig til at spise, er det ikke pasta, ris, kartofler og brød, han sætter tænderne i.
Han sværger til såkaldt ketogen-kost, det vil sige en kost med højt fedtindtag, et moderat til lavt proteinindtag samt et lav kulhydratindtag – så fødevarer som avocado, olivenolie, nødder, fede kødudskæringer og kokosolie er noget af det, Simon kan finde på at konsumere.
Den form for kost med meget få kulhydrater får kroppen ind i særlig metabolisk tilstand kaldet ketose. Det vil sige, at kroppen skifter fra primært at forbrænde glukose, som kommer fra kulhydrater, til primært at forbrænde fedt.
Og det kan altså muligvis virke livsforlængende, fordi det ser ud til at sætte gang i førnævnte autofagi – altså en form for foryngelse af cellerne i kroppen.
»Jeg tror, det er koblingen til videnskaben, der gør, at jeg kommer til at holde det, det fascinerer mig, og jeg kan jo mærke, at jeg ikke længere bliver så træt, efter hver gang jeg har spist. Det har været lidt af en øjenåbner, at der er så meget, jeg selv kan gøre,« siger Simon, der er blevet cirka ti kilo lettere, efter han ændrede sine vaner.
Simon Richard Nielsen, der til daglig arbejder som chefredaktør på finansmediet Euroinvestor, har dog ikke noget ønske om at leve, til han er 120.
»Det er ikke en dødsangst, men jeg vil gerne føle mig sund og have et godt liv uden at blive syg,« siger han.
Han træner desuden styrketræning to-tre gange om ugen og 'stresser' på den måde også sin krop til at blive stærkere, for hver gang han kommer i fitnesscentret.
For som Nicklas Brendborg påpeger i sin bog:
»Hvis motion var en eller anden form for pille, ville det være verdens bedste medicin.«
