Sociale medier skaber depression, viser flere undersøgelser. Jo færre filtre i relationerne, des bedre livskvalitet.

900.000 Facebook-logins. 46.200 Instagram posts. 1.8 millioner snaps. 990.000 Tinder-swipes. 4,1 millioner Youtube-videoer afspillet. 452.000 tweets. 40.000 timers Spotify. 16 millioner SMS’er. Alt sammen handlinger, der finder sted på Internettet i løbet af ét eneste minut. Men hvilken effekt har den intensive brug af sociale medier egentlig på vores hjerner?

Det er der en del forskere verden over, der er begyndt at undersøge nærmere, da antallet af forbrugere og mængden af forbruget af de sociale medier efterhånden er blevet så massivt, at man med rette kan tale om en global afhængighed.

I et studie fra 2011 fra Nottingham Trent Universitet konkluderer forskerne, at man med rette kan tale om et decideret ’Facebook Afhængigheds Syndrom’, fordi klassiske betingelser for afhængighed synes at være opfyldt hos mange storforbrugere af mediet. Et andet studie undersøgte symptomer hos forbrugere, der stoppede med at bruge Internettet i en forsøgsperiode.

Her fandt forskerne ikke bare psykiske abstinenssymptomer som angst og nedtrykthed, men såmænd også fysiske forandringer i form af et forhøjet blodtryk og puls (!)

Jo mere man bruger sociale medier, jo mindre glæde oplever man i tilværelsen. Både i form af nu-og-her lykke men også på et mere generelt plan i forhold til ens livskvalitet. Det var resultatet af et andet studie for nogle år siden. Forskernes forklaring er, at ’ægte ensomhed’ skaber nogle andre reaktioner i hjernen end den mærkelig blanding af ensomhed og kunstigt samvær, som sociale medier tillader.

Et andet studie undersøgte sammenhængen mellem selvoplevet ensomhed og 11 sociale medier heriblandt Facebook, Twitter, YouTube, Snapchat, Pinterest m.fl. Resultatet var igen en understregning af, at betegnelsen ’sociale’ medier måske ikke er en helt dækkende betegnelse – jo mere tid de unge oplyste, at de brugte på disse medier, jo mere ensomme følte de sig.

Noget, der især driver vores adfærd på de sociale medier er trangen til at sammenligne vores liv med andres. Men når vi konstant konfronteres med andres – ofte ret glanspolerede liv – får vi tendens til enten at føle os bedre eller dårligere. Begge situationer fandt man i et andet studie at være forbundet med depressive symptomer, hvilket kom bag på forskerne, da det normalt i den virkelige verden kun påvirker os negativt, hvis vi oplever at andre har det bedre end os.

Samtidigt har hele sammenligningskapløbet den utilsigtede konsekvens, at vi ligefrem begynder at blive jaloux og måske begynder at forme vores eget liv for at fremstå endnu bedre, hvorefter det kører i ring.

Særligt problematisk er det, at det netop er jalousien, der virker til at være bindeleddet mellem Facebook-brug og følelsen af depression.

Slutteligt påviste et studie, at mange venner på de sociale medier ikke nødvendigvis betyder, at du har et godt socialt netværk. Der synes nemlig at være en øvre tærskel for, hvor mange venner ens hjerne kan rumme, samt at det kræver fysiske relationer at kunne pleje disse venskaber, hvis venskabet skal ’gro’ i ens hjerne.

Alt dette bør sættes i relation til resultaterne fra verdens længste studie i livskvalitet, der i over 75 år har fulgt det fysiske og mentale helbred blandt en gruppe af amerikanske mænd. Studiets varighed har krævet flere generationer af forskere, der op gennem årene har undersøgt disse mænd på kryds og tværs for at finde ud af hvad, der skaber livskvalitet.

Lederen af studiet fremhæver et resultat fra studiet som værende vigtigere end alt andet. Kærlighed. Eller mere præcist, kvaliteten af de dybe relationer, man har i sit liv. Hvor meget sårbarhed og dybde, de kan rumme. Hvor tryg du føler dig ved at dele dine inderste tanker og ikke mindst i hvilken grad, du kan få lov til at være dig selv uden filter. Jo flere af den slags relationer, du har i dit liv, jo bedre et liv tyder forskningen på, at du kan få.

Har du mon en god ven eller veninde, der skal se denne artikel?