Nvidia, der producerer en AI-chip, er onsdag rykket forbi Googles moderselskab, Alphabet, i markedsværdi.

Det er seneste eksempel på, hvordan opblomstringen af AI har sendt virksomhedens aktie på himmelfart.

Med en stigning på mere end to procent koster en enkelt Nvidia-aktie nu 739 dollar eller omkring 5100 kroner, skriver CNBC.

Nvidia har dermed en markedsværdi på 1.830 milliarder dollar mod Googles 1.820

Selskabet, der før var bedst kendt for at producere grafikkort, har set sin aktie stige med mere end 221 procent over de seneste 12 måneder takket været chippen.

Tech-selskaber som Amazon og Google bruger tusindvis af dem til deres tjenester i skyen.

Nvidia er nu USA's tredjestørste selskab kun overgået af Apple og Microsoft.