Det er ikke altid lysten, der driver værket, når mænd og kvinder har sex med hinanden. Nogle gange er ’ja’ til sex udløst af helt andre ting end erotisk ophidselse.

På sitet Reddit har 13.000 britiske mænd og kvinder afsløret – helt anonymt – deres værste forklaringer på, hvorfor de har valgt at have sex.

Det er der kommet utallige komiske fortællinger ud af. Alt lige fra; ’fordi jeg var stillet et taco-måltid i udsigt’ til ’for at skjule for mine venner, at jeg er bøsse’.

En kvinde fortæller. at hun sagde ja til sex, fordi ’fyren spurgte venligt’.

En anden kvinde - med profilnavnet ’brighteyesandpotatos – fortæller, at hun var bevidst doven, da hun forkælede sin sexpartners ædlere dele, at han helt opgav at fortsætte sexakten.

En anden kuriøs forklaring fra ’Nethermop’ lyder således:

»Jeg havde sex med hende, fordi hendes navn var Storm. Jeg gik fuld rundt den nat og fortalte alle mine venner, at jeg havde en ’The X-man-penis’'.

I 2008 blev Storbritannien kåret til det det mest sexglade land i verden. Undersøgelsen blev bragt i New Scientist Magazine, hvor 14.000 personer deltog i undersøgelsen.