To skønne, hvidklædte kvinder flyttede i aftes ind hos parret Stine Stengade og O.C. Christensen. Bodil og Bodil, hedder de. Og O.C. ved godt, hvor de skal stå: »Ved siden af Robert. Så sætter vi nyt skilt på døren. »Her bor Robert og Bodil«,« som han jokende sagde.

  • FORGUDET BACALL
  • REN KENTER

    Men ganske kort forinden var han dog et rystende nervevrag. Ikke så meget over at ha' vundet dansk films mest eftertragtede pris, en Bodil for Bedste danske film. Næh, over at sku' ha' den overleveret af en ægte Hollywood legende. Lauren Bacall.

    »Det er svært at skelne, hvad jeg var mest benovet over. For jeg havde bestemt ikke regnet med, at filmen ville vinde. At Stine ville, var jeg ret sikker på. Så mens jeg sad her, tænkte jeg bare, at det var fandme ærgerligt, at jeg næppe fik prisen, for jeg ville virkelig gerne kysse Lauren Bacall,« griner han.

    Bodil vinderne 2002

    Bedste danske film:

    EN KÆRLIGHEDSHISTORIE

    Bedste kvindelige hovedrolle:

    STINE STENGADE (En kærlighedshistorie)

    Bedste mandlige hovedrolle:

    JENS OKKING (At klappe med en hånd)

    Bedste kvindelige birolle:

    SUSANNE JUHASZ (At klappe med en hånd)

    Bedste mandlige birolle:

    TOMMY KENTER (Fukssvansen)

    Bedste amerikanske film:

    RINGENES HERRE

    Bedste ikke-amerikanske film:

    SANGE FRA ANDEN SAL

    Særbodil:

    Peter Schepelern

    Morten Piil

    Johan Ankerstjernes Fotografpris:

    DAN LAUSTSEN (Jeg er Dina)



    Inden han overhovedet kom så langt, havde han da allerede kastet sig i næsegrus beundring for hendes fødder, mens han han til Imperials gulvtæppe hviskede: »I'm not worthy, I'm not worthy.« Ikke bare overrakte hun ham prisen, hun nåede også at spørge, om han ikke kunne skrive en rolle til hende.

    »Vi stod der faktisk længe og snakkede,« si'r han, stadig rød om ørerne. »Snakkede om, at filmen snart sku' ha' premiere i USA, og hun sagde, at så ville hun da enormt gerne komme. »Det siger du sikkert til alle drengene,« jokede jeg. Men hun mente det helt alvorligt.

    Og så spurgte hun, om jeg ikke ville skrive en rolle til hende i en af mine næste film. Hvilket jeg jo enormt gerne vil. Hvis jeg tør.« Benovelsen havde virkelig svært ved at lægge sig hos den danske instruktør.

    Så det var måske ikke helt utænkeligt, at han kom til at hviske Lauren ind i Stine Stengades øre, når de kom hjem til soveværelset....? »Det' da i orden. Det ville jeg selv ha' gjort,« siger Stine Stengade bare med et stort grin.

    Hun havde også svært ved at få armene ned i ren og skær begejstring over, at ikke bare hendes kæreste og hans film, men også hun selv i aftes vandt sin første Bodil for Bedste kvindelige hovedrolle.

    »Jeg er fuldstændig overvældet. Meget meget glad,« siger hun. Faktisk kom Stengade stæsende ind i Imperial mere end en time efter, prisoverrækkelsen var startet. Ikke fordi hun havde tænkt sig at blive væk. Men fordi hun for tiden spiller »Kameliadamen« på teatret, og søndagens forestilling sluttede altså først 18.30.

    »Det var en lidt underlig omstilling. Men jeg var glad for, at jeg lige havde en halv time at lande i og samle hovedet, inden mit navn blev råbt op.«

    Feststemningen var helt i top under den store galla-aften. Ikke mindst takket være de to værter Søren Østergaard og Louise Mieritz - bedre kendt som Zirkus Nemo - som i år havde overtaget værtsrollen fra Peter Mygind.

    I deres til tider knap så trygge hænder blev der yderligere givet Bodil til Jens Okking for hans hovedrolle i »At klappe med én hånd«, Susanne Juhasz' kvindelige birolle i samme film samt Tommy Kenter for hans præstation i den skæve komedie »Fukssvansen«.