Den storsælgende film om en jysk modstandsgruppe rammer en niche i moderne dansk filmproduktion og bryder samtidig med de seneste års fremstilling af Jylland som et »helvedeshul«.

Dagcentre arrangerer biografture, og på Mors holder den lokale museumsinspektør foredrag om danskernes modstandskamp, bl.a. fordi en morsingbo danner baggrund for en af figurerne i filmen.

»Hvidsten Gruppen« har taget danskerne med storm i den første uge efter premieren, og stormen har især ramt jyderne. 60 procent af de i alt 100.497 solgte billetter i åbningsweekenden blev solgt i Jylland, oplyser filmens producent Regner Grasten til Filmagasinet Ekko.

At filmen handler om en jysk modstandsgruppe under Anden Verdenskrig er selvfølgelig en væsentlig årsag til, at den rammer rent i det vestlige Danmark. Men Ekkos redaktør Claus Christensen giver også en anden forklaring:

- Filmen er et heltekvad om en gruppe modige og anstændige mennesker i provinsen, som tog kampen op. Når danske filminstruktører ellers skildrer provinsdanmark i disse år, er det med udgangspunkt i temaer som incest, vold og ufattelig dumhed og menneskelig indskrænkethed, siger Claus Christensen.

Som eksempler giver han Henrik Ruben Genz’ »Frygtelig lykkelig« og Peter Schønau Fogs »Kunsten at græde i kor«. Begge film er baseret på romaner af forfatteren Erling Jepsen.

- I »Frygtelig Lykkelig« befinder vi os i et absurd og nærmest depraveret sønderjysk helvedeshul. I nyere dansk filmhistorie er det et særsyn, at man hylder mennesker uden for storbyerne. Det gør i »Hvidsten Gruppen«, og det er også en vigtig årsag til, at har succes.

Mange af de nyere danske film foregår i København og handler om storbyproblematikker, og det er ikke så mærkeligt, mener Claus Christensen.

- Filminstruktørerne bor jo allesammen i København, og det er naturligt, at de tager udgangspunkt i deres egen verden. Lige nu kan jeg kun komme i tanke om Niels Malmros, der ikke bor i København. Men det er klart, at hvis du virkelig skal lave en publikumssucces i dag, skal du have provinsen med, siger Claus Christensen.

Efter en periode med håndholdte dogmefilm, der handlede om hverdagens menesker på bænken eller hjemme i køkkenet, er tiden nu ifølge Claus Christensen kommet til de store historiske »danmarksdramaer« med helte og store følelser. Den næste store danske premierefilm »En kongelig affære« om Struensee og dronning Caroline Mathilde, der foregår i 1700-tallet, er et andet eksempel. Så det behøver ikke handle om Anden Verdenskrig det hele.

- Men den periode er stadig et hot emne og har været det i nogle år, især siden tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, satte focus på det, siger han.

Ifølge Bent Blüdnikow, historier og journalist på Berlingske, er danskernes modstandskamp under Anden Verdenskrig et uudtømmeligt emne, som fortsat vil optage os.

- Det er den mest afgørende og dramatiske periode i danmarkshistorien, hvor mennesker skulle foretage nogle afgørende moralske valg. Det er et tidløst emne, siger han

Han er selv ovenud begejstret for filmen om Hvidsten-gruppen og sammenligner den med den sidste store danske film om emnet »Flammen og Citronen«, som også solgte mange billetter.

- Men »Hvidsten Gruppen« vil sælge mere. Den er mere ren og ærlig i sin menneskeskildring, rammer bredere og er mere folkelig. »Flammen og Citronen« var mere tjubang-agtig. Den foregår i en gråzone, og personerne er mere dubiøse. I »Hvidsten Gruppen« er de helte. Måske havner vi her for meget i den anden grøft, men jeg synes alligevel, at skildringen af familien er troværdig og ærlig. »Flammen og Citronen« var jo ikke mere troværdig, den skildrede jo kun de mislykkede aktioner.

Bent Blüdnikow er her enig med tidligere sognepræst og medlem af Folketinget, Søren Krarup. I en kronik i Berlingske tirsdag skriver Krarup, at filmen om modstandsgruppen fra Randers-egnen er »ægte og troværdig i enhver sammenhæng«. Også han sammenligner den med »Flammen og Citronen«, som han mener druknede i »en blanding af krudtrøg og underjordiskhed,« og dermed kom for langt væk fra virkeligheden.

Claus Christensen vil ikke vælge, men siger, at det er to meget forskellige film - den ene er nærmest et heltekvad, mens den anden i nogen grad sår skår i myterne om frihedskæmpere og borer i det mere psykologiske. Genistregen ved »Hvidsten Gruppen« er ifølge Claus Christensen, at den lægger ud nærmest Morten Korch’sk.

- Men så strammer den til, og det bliver meget alvorligt. Her tør filmen gå hele vejen, for det er jo en tragedie. Der hældes ikke sukker på, men man viser de barske konsekvenser, som det fik for disse mennesker. Producenten Regner Grasten, som ellers er kendt for lidt mere letbenet underholdning, viser her stort mod. Det giver respekt og belønnes, siger Claus Christensen.