Aktivister fra det arabiske forår nævnes som favoritter til Nobels fredspris, der uddeles i dag.

Når klokken fredag slår 11 i Oslo afsløres det, hvem der modtager Nobels prestigefyldte fredspris.

Traditionen tro er der også i år bragt mange navne i spil, som favoritter:

Lederen af den ikke-voldelig opstand i Egypten, Israa Abdel Fattah, den egyptiske Facebook-aktivist Wael Ghonim samt den tunesiske internetaktivist, Lina Ben Mhenni, som kritiserede det tunesiske regime gennem en blog, for nu bare at nævne nogle.

LÆS OGSÅ:

Nogle gange har prismodtagerne været helt indlysende, mens de andre gange har overrasket.

Fredsprisen er sammen med litteraturprisen den mest folkelige af alle Nobelpriserne. Det er også de to, man kan spille på hos bookmakerne, mens de øvrige priser på mange virker elitære og stærkt fagorienterede.

- Gennem tiden har Nobels fredspris vist en utrolig evne til at være relevant. Den har både kunnet opfange tendenser i tiden og sætte dagsordenen, siger Kristian Berg Harpviken, direktør for det norske fredsforskningsinstitut, Prio.

Han mener, at Den Norske Nobelkomité i de seneste to år under den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jaglands ledelse har gjort fredsprisen meget politisk.

Først med valget af USA's præsident, Barack Obama, i 2009 og dernæst med den kinesiske menneskerettighedsforkæmper - Liu Xiaobo - i 2010.

- Den relativt ny norske komité har skiftet spor i forhold til tidligere og har nu et stærkt fokus på forholdet mellem demokrati, menneskerettigheder og fred. Miljø og klima vil næppe komme i betragtning nu, vurderer Kristian Berg Harpviken.

Prio-direktøren medgiver, at der også kan være en vis risiko forbundet med de meget politiske valg.

- Obama fik prisen for sine gode intentioner. Han var forbavset og mente, at han ikke havde fortjent den. Prisen for at være internationalist og ikke genuin patriot svækkede den nytiltrådte præsident på hjemmebane, forklarer Harpviken.

Siden er valget af Obama blevet udsat for kritik, fordi han har haft vanskeligt ved at leve op til sine løfter og gode hensigter. Kort efter tildelingen sendte han således 36.000 ekstra soldater i krig.

I forbindelse med valget af Liu Xiaobo var både Nobelkomitéen og Norges regering under stærkt pres fra kinesisk side.

Komitéen stod fast, og den fængslede Liu Xiaobo selv mente, at prisen og opmærksomheden var det værd.

- Den Norske Nobelkomité har afvist kritik af, at Liu Xiaobos situation i Kina er blevet forværret på grund af fredsprisen. Det anstrengte forhold mellem Kina og Norge vil komitéen heller ikke tage ansvaret for, siger Kristian Berg Harpviken.

/ritzau/