72.000 danskere er registreret i behandling mod akne. Markedet bugner med midler, der lover at holde huden ren. Læs eksperternes råd om, hvad der virker.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Du skal ikke finde dig i så meget som én eneste betændt filipens. Sådan lyder rådet fra en professor i hudsygdomme.- Unge mennesker behøver ikke at komme til at ligne månens kratere, som deres far og bedstefar gjorde. Alvorlig akne giver psykiske problemer. Derfor skal man altid gøre noget ved det, siger professor Peter Bjerring, cheflæge ved HudCentret på Privathospitalet Mølholm i Vejle.
I øjeblikket er 72.000 danskerne registreret i behandling mod den kroniske hudlidelse, akne, men hver eneste dag søger langt flere at få bugt med urenheder i huden. Otte ud af 10 unge oplever problemer med akne, men uren hud er ikke kun et teenageproblem. Der står for mange mio. kr. bumsemidler rundt om på de danske badeværelser. Men ikke alt er pengene værd, lyder eksperternes vurdering.
Med Plus får du:
- Hele artiklen 'Find dig ikke i en eneste bums'
- Artiklen 'Læger har løst bumsernes gåde'
- Gennemgang af de forskellige behandlinger: Håndkøbsmedicin, laserbehandling, receptmedicin m.fl.
- Fakta om akne og hvordan man undgår det
Du skal ikke finde dig i så meget som én eneste betændt filipens. Sådan lyder rådet fra en professor i hudsygdomme.
- Unge mennesker behøver ikke at komme til at ligne månens kratere, som deres far og bedstefar gjorde. Derfor skal man altid gøre noget ved det, siger professor Peter Bjerring, cheflæge ved HudCentret på Privathospitalet Mølholm i Vejle.
Alvorlig akne giver psykiske problemer.
I øjeblikket er 72.000 danskerne registreret i behandling mod den kroniske hudlidelse, akne, men hver eneste dag søger langt flere at få bugt med urenheder i huden. Otte ud af 10 unge oplever problemer med akne, men uren hud er ikke kun et teenageproblem. Der står for mange mio. kr. bumsemidler rundt om på de danske badeværelser. Men ikke alt er pengene værd, lyder eksperternes vurdering.
- Folk bruger i dyre domme på f. eks. specielle cremer og sæber, men det virker ikke. Udover at det koster mange penge, spilder de værdifuld tid. Håndkøbsmidlerne forsinker, at folk kommer i gang med en rigtig god behandling. Midlerne desinficerer huden, men de virker ikke på bumserne , siger Peter Bjerring.
For akne sidder i talgkirtlerne og kan ikke fjernes ved at rense huden.
For at opnå en garanteret effekt mener han, at der skal behandling med antibiotika eller det A-vitaminlignende stof, kaldet isotretionin, til.
Men der kan være alvorlige bivirkninger forbundet med behandlingen.
- En langvarig behandling med antibiotika har ikke bare effekt på huden. Der er risiko for, at bakterierne i huden eller ved infektioner andetsteds i kroppen bliver resistente overfor antibiotika, siger overlæge Steffen Thirstrup fra Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen.
Instituttet skal sikre danskerne den bedste, billigste og mest bivirkningsfrie medicinske behandling.
Han mener, at medicinsk behandling ved den første bums er stærkt overdrevet.
- Hvis lægerne behandler på tynd indikation, så er de ikke bedre end de dyrlæger, vi skælder ud for at bruge for meget antibiotika på grise, siger han.
Heller ikke stoffet isotretionin er fri for bivirkninger.
- Det er et farligt, men effektivt lægemiddel. Der er mistanke om, at stoffet giver vedvarende psykiske sygdomme, så det skal reserveres til patienter, der ikke bare er generede, men nærmere invaliderede af lidelsen, siger Steffen Thirstrup.
I USA er et bestemt bumsemiddel kaldet Roaccutan sat i forbindelse med ikke færre end 200 selvmord.
Det virksomme stof i pillerne er isotretionin, som under andre navne udskrives i store mængder til danske aknepatienter.
I 2009 fik 8.951 danskere medicin med isotretionin. Ingen danske selvmord er kædet sammen med medicinen, men siden 2005 har myndighederne noteret to selvmordsforsøg samt to tilfælde af selvmordstanker hos patienter, der tog pillerne.
- Vi har ikke kunnet dokumentere, at det er stoffets skyld. Men lægerne tør ikke udelukke en sammenhæng. Derfor advarer vi mod bivirkningerne. Lægen, der udskriver en recept, skal være opmærksom på ikke at udskrive medicinen, hvis patienten har en familiehistorie med tilfælde af selvmord og psykiske lidelser, siger Doris Stenver, der er overlæge i Lægemiddelstyrelsen.
