Grev Ingolf på Egeland Gods ved Kolding er tæt ppå rygestop.

- Det er en sag mellem lægen og jeg, siger greven, der altid har elsket at ryge,  til B.T., Men samtidig har han i et større interview med JyskeVestkysten antydet kraftigt, at lægen efter alt at dømme vil anbefale ham at holde op med at ryge.

Prins Ingolf, der næste år bliver 70 år, og som bor på Egeland Gods ved Kolding, skulle jo egentlig været konge i Danmark i sin tid. Han var søn af arveprins Knud, daværende konge Frederiks lillebror, og da kong Frederik havde tre døtre, og det på det tidspunkt hed sig, at det var den ældste dreng i slægten, der skulle arve tronen, så  stod det til, at Ingolf skulle være konge.

Men en ændring af tronfølgeloven i 1953 ændrede den sag, idet det blev bestemt, at tronen godt kunne overtages af en kvinde, og derefter blev det Ingolfs kusine Margrethe, som blev den foretrukne.

Grev Ingolf, der næste år kan forvente at få halvanden million i apanage, oplyser til JyskeVestkysten, at han allerede for 25 år siden fik de første forbud fra sin læge , nemlig at han ikke måtte røre spiritus. Det skete efter en tid med masser af sprut i de yngre år.”Min læge sagde, at jeg havde fire måneder til at leve i, og siden har jeg været på vandvognen. Det fortryder jeg på ingen måde. Jeg kan godt feste med en flaske sodavand, siger grev Ingolf til JyskeVestkysten.