For 48.000 boligejere er det i år slut med afdragsfrihed - prisen for at bo i egen bolig mere end firedobles for nogle.
Hundredtusindvis af boligejere kan se frem til en markant stigning i boligudgiften på op til mere end det firedobbelte. Det skyldes, at den 10-årige afdragsfrihed for flere og fleres vedkommende snart er opbrugt. I værste fald kan det ende med, at huset ryger på tvangsauktion, hvis ikke man er forberedt, advarer eksperter.
Opret abonnement på PLUS og læs om, hvad den stigende boligudgift betyder dig og din økonomi.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
For 48.000 boligejere er det i år slut med afdragsfrihed - prisen for at bo i egen bolig mere end firedobles for nogle
Hundredtusindvis af boligejere kan se frem til en markant stigning i boligudgiften på op til mere end det firedobbelte. Det skyldes, at den 10-årige afdragsfrihed for flere og fleres vedkommende snart er opbrugt. I værste fald kan det ende med, at huset ryger på tvangsauktion, hvis ikke man er forberedt, advarer eksperter.
Ifølge BRFkredit vil 48.000 boligejere løbe tør for afdragsfrihed bare i år, og 300.000 flere i perioden 2016-2020. Det kan ramme boligejerne hårdt, da de risikerer en kolossal huslejestigning, hvis ikke de er forberedte, fortæller Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.
»Dengang man fik lov til at tilbyde afdragsfrie lån, var det tiltænkt ekstraordinære situationer, f.eks. så man ikke risikerede at gå på tvang ved en skilsmisse. Det blev dog indført i rådgivningen, så det nærmest var kutyme at gøre det. Det begynder at løbe ud nu, og vi kan ikke udelukke, at der er nogle, som får store økonomiske problemer af det her,« fortæller han.
Muligheden for afdragsfrihedblev tilgængelig i 2003, men først fra 2005 og frem begyndte boligejerne virkelig at benytte sig af den. Det betyder, at mange kunder nu rammer den 10-årige grænse. Det er dem, som ingen friværdi har i deres bolig, og dem, som ikke har brugt pengene på at betale af på anden dyrere gæld, der nu ender med at sidde hårdt i det. Har man imidlertid friværdi i huset, er det muligt at låne penge til at afdrage. Man vil stadigvæk få en højere månedlig ydelse end nu.
Ekspert: Umuligt at betale
Morten Bruun Pedersen er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk. Han vurderer, det kan gå hen at blive et ‘kæmpestort problem’ for rigtig mange boligejere, ganske enkelt fordi nogle simpelthen ikke vil kunne finde penge i budgettet til stigningen. Det vil tvinge dem til at optage nye, dyrere lån, og dermed er en privatøkonomisk ond spiral i gang.
En rapport fra Erhvervs- og Vækststyrelsen fra 2014 anslår, at 3.000-4.000 husstande vil komme i økonomiske problemer, når afdragsfriheden udløber i 2015. Samme rapport viser, at det antal vil stige til 7.000 i 2019.
Bombe under boligejere
BRFkredit har regnet på konsekvenserne af den manglende afdragsfrihed, og kommer med et eksempel på, hvor meget ens månedlige ydelse vil stige, for et givet F1-lån på en million kroner med variabel rente optaget i 2006: Fra 910 kr. til 4.750 kr. - svarende til en stigning på 422 procent. Stigningen i ydelse blandt kunder af et givet fastforrentet lån på samme beløb vil i BRFkredits beregninger ikke være lige så voldsom, men vil bestemt også være til at føle på: Fra 2.870 kr. til 5.500 kr., svarende til en stigning på 92 procent, hvilket næsten er en fordobling.
Det er disse spring i ydelsen, som gør, at realkreditinstituttet nu reagerer. Situationen vil dog være forskellig fra kunde til kunde, og derfor råder underdirektør i BRFkredit Tom Palving til, at man taler med sin rådgiver hurtigst muligt. Det bakker både Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og den uafhængige realkreditkonsulent Martin Riedel fra realkreditkonsulenten.dk op om.
»I udgangspunktet er det bedste, man kan gøre, at tage fat i sin bank og høre, hvilke muligheder man har. Efterfølgende råder jeg til, at man går til en uafhængig rådgiverfor at få kigget bankens tilbud efter i sømmene og holde det op imod de produkter, andre banker tilbyder,« siger Martin Riedel.
