Blandede Thorning-regeringen sig i lærerkonflikten eller gjorden de ikke? Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen er ikke i tvivl. Og han vil ikke lade sagen dø. I dag skriver han på Altinget.dk, at Thornings forskellige forklaringer overhovedet ikke giver mening.

De fleste husker lærerkonflikten i 2013, hvor 50.000 folkeskolelærere blev lockoutet i 4 uger. KL ønskede et opgør med bl.a. lærernes arbejdstidsopgørelse for at få penge til at finansiere folkeskolereformen.

600.000 elever og deres familier havde nogle hårde og frustrerende uger, hvor det var svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor åndede de fleste lettede op, da regeringen greb ind og stoppede lockouten efter de fire uger. Lettelsen var bare så stor, at de fleste ikke lagde mærke til, at enden på konflikten blev, at regeringen entydigt fik sit behov for financiering af folkeskolereformen opfyldt.

Flere eksperter og kommentatorer, bl.a. forskeren Henning Jørgensen og politisk kommentator Hans Engell har vurderet, at forløbet var "aftalt spil" mellem regeringen og KL. Dette er imidlertid blevet afvist af repræsentanter for regeringen, bl.a. af statsministeren på et pressemøde i statsministeriet den 25. april.

Men 11. december i år blev Helle Thorning-Schmidt så interviewet af Politiken, og bl.a. spurgt til, hvordan det var at blive buhet ud ved 1. maj talerne samme år.

»Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj,« svarer Thorning.

Den kommentar ser lærernes formand, Anders Bondo Christensen, som en klokkeren indrømmelse af, at regeringen altså havde blandet sig i konflikten.

Et par dage efter går Politiken så ind og retter i Thornings omstridte citat med den begrundelse, at der skulle have stået følgende:

»Da vi besluttede af afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj.«

Men det får nu Anders Bondo Christensen til at ryste på hovedet, og kalde det 'ren volapyk'. Sætningen giver slet ingen mening, mener han.

»Nej, det giver overhovedet ingen mening. Lockouten blev afsluttet den 25. april og hvorfor bruge ordet 'formentlig' - en regering griber jo kun ind i en lockout til sidst, og der vil ikke være nogen som helst om tvivl om datoen for afslutningen,« siger Anders Bondo Christensen til Altinget.