Forsvarsministeren nægter at fortælle, hvorvidt milliardstor sparerunde i forsvaret skal betale for en motorvej til Holstebro. Soldaterne er skeptiske, mens en ekspert bakker op om færre soldater.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke sige, om de milliarder, som forsvaret skal spare, skal bruges til at betale for en ny motorvej mellem Herning og Holstebro.
- Det kan jeg hverken be- eller afkræfte, fordi jeg har aftalt med forligspartierne, at for at få det her forlig i hus, er det bedst, at vi fører forhandlingerne i forhandlingslokalet og ikke i medierne, siger Nick Hækkerup.
Berlingske skrev torsdag, at regeringen i sit udspil til et forsvarsforlig lægger op til at bygge en motorvej for 2,5 milliarder kroner, og pengene skal komme fra bebudede besparelser i forsvaret. Men nogle af pengene indgår allerede som en del af finansieringen af den skattereform, som regeringen indgik med Venstre og de Konservative i sommer.
- Det er fuldstændigt rigtigt, at noget af det, som vi skal spare i forsvaret, går til at hjælpe dansk økonomi på fode igen, herunder skattereformen. Men vi skal også gøre det, fordi vi gerne vil have et forsvar, der er så moderne og så effektivt som muligt, fastholder Nick Hækkerup.
Forsvarsministeren vil ikke uddybe, hvor partierne overvejer at spare af hensyn til de videre forhandlinger, der årligt skal barbere i alt 2,7 milliarder kroner af forsvarsbudgettet. Kasernelukninger er en mulighed, for »intet er fredet«, siger Nick Hækkerup.
Soldaternes egne fagforeninger giver sparerunden en lunken modtagelse. Uanset hvor pengene end skal hen.
- Om politikerne vælger at bruge pengene på at styrke samfundsøkonomien eller på at bygge en motorvej, det gør nok ikke den store forskel. Det er bare kunstigt at opleve, at det bliver stillet op på den måde med motorvejen over for forsvaret, siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel og Korporal Forening.
Forsvarets mellemledere vil hellere finde besparelsen et andet sted.- Umiddelbart kan jeg godt pege på mange andre steder, hvor de 2,7 milliarder kroner kan anvendes bedre til en bred og fornuftig udnyttelse til gavn for hele samfundet, siger Jesper K. Hansen, der er formand for Centralforeningen for Stampersonel.
Ifølge en ekspert giver det dog god mening, hvis ministeren ender med at skære i antallet af soldater.
- De operationer, vi kommer til at deltage i i de næste 15 år, bliver sandsynligvis ikke de samme som i de foregående 15 år. Det, der har domineret vores spisesedler i længere tid, er Irak og Afghanistan. Store, langvarige militære tilstedeværelser i forsøget på at forandre et større land ved at være til stede, siger Ole Wæver, leder af Center for Avanceret Sikkerhedsteori under Københavns Universitet.
Det er simpelthen ikke længere nødvendigt, vurderer han.
- USA og Vesten ville og kunne sådanne ting, men verdensordenen er ikke den samme længere. Fremover kommer vi ikke til at se det, man kan jo bare lægge ørerne til den amerikanske valgkamp for at få vished om det, siger Ole Wæver.
