A.P. Møller-Mærsk er blevet hædret som en af Europas ni mest konkurrencedygtige virksomheder, skriver dagbladet Børsen torsdag.

A.P. Møller-Mærsks topchef, Jess Søderberg, modtog onsdag aften prisen "Best of European Business Awards" ved et arrangement i Bruxelles, som den britiske erhvervsavis Financial Times og

konsulenthuset Roland Berger Strategy Consultants stod bag.

A.P. Møller-Mærsk var udvalgt sammen med Arcelor, Audi, BASF, RWE, Statoil, Telefónica og UBS.

A.P. Møller-Mærsk modtog prisen på grund af virksomhedens fokusering og "succesrige opkøb i den seneste tid. I 2005 lancerede virksomheden en stærk vækststrategi uden at miste fokus på

kerneforretningen,« lød juryens begrundelse for at hædre det danske rederivirksomhed.

/ritzau/