Advarer mod pille: Gør dig slank, lykkelig og seksuelt opstemt

Lægemiddel-styrelsen advarer kraftigt mod en mirakelmedicin på det danske marked, der angiveligt kan gøre dig lykkelig, slank, seksuelt opstemt og brun.

Hudkræftmidlet Melantonan praler med nogle herlige bivirkninger:
Tager man det, skulle man blive lykkelig, slank, liderlig og solariebrun – det er derfor, medicinen har fået kælenavnene Barbie-pillen og mirakelmidlet.

Nyhedsavisen kan i dag afsløre, at midlet, der sprøjtes ind i kroppen, nu sælges i Danmark, og det har fået Lægemiddelstyrelsen til at gå ud med kraftige advarsler mod Melantonan, der ikke er godkendt i nogen vestlige lande.

- Folk skal simplethen lade være med at bruge det. Da ingen kender bivirkningerne ved midlet, er det forbundet med fare, siger sektionsleder Kim Helleberg Madsen fra Lægemiddelstyrelsen. Styrelsen har efter Nyhedsavisens henvendelse lagt en kraftig advarsel ud på hjemmesiden.

På hjemmesider for danske bodybuildere som 'Bodyhouse' taler adskellige brugere af det ulovlige middel om, hvordan de bruger det:

'Jeg blev nærmest sort i løbet af de ni dage, jeg tog det. Folk kaldte mig neger, skriver Tulle22.

Blandt de steder, hvor man har kunnet købe Melanotan, er den danske hjemmeside superbrun.dk, hvor det sælges for priser fra 465 kroner for 10 ml. Hjemmesiden er dog registreret på Seychellerne. Lægemiddelstyrelsen vil nu undersøge, om den kan få stoppet handelen.

Midlet har også mindst to gange været solgt på modetøjs-bytteshoppen Trendsales.dk, men det lover direktør Martin Falslev Andersen nu at gribe ind over for.

- Vi har før været plaget af handel med ulovlige slakkepiller. Og vi stopper selvfølgelig det her, hvis det er ulovligt, siger han.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: