Rådmand Laura Hay (V) fødte en datter 28. marts. Dermed gjorde hun Mærsk Mckinney-Møller til oldefar.

En ny Mærsk arving er født.

34-årige Laura Hey. der er rådmand for teknik og Miljø i Aarhus kommune, danner nemlig par med Johan Pedersson Uggla, der er barnebarn af Mærsk Mckinney Møller.

Johan Pedersson Uggla er direktør for APM Terminals Cargo Service i Aarhus havn.

På Laura Hays facebook profil strømmer det ind med lykkeønsker fra kollegaer og venner.

Michelle Holst skriver blandt andet. 'Stort tillykke med det. Jeg regner med, at hun snarest muligt meldes ind i både Venstres og AGFs fanklub'.

Sidste gang Laura Hay selv skrev på sin facebook profil var 17. marts klokken 18.14, hvor hun angiveligt var til fodbold på Aarhus Stadion.

'Herlig stemning på stadion! Kom så de hvide :-)'.

Laura Hay og Johan Pedersson Uggla har kendt hinanden i mange år. Hvor længe er det ganske få der ved, for det forbliver en hemmelighed.

Selv har Laura Hay tidligere i et interview i Århus Stiftstidende udtalt, at de to "har kendt hinanden længere end I regner med". Det forbliver også en hemmelig, hvor de to mødte hinanden.

Laura Hay og Johan Pedersson Uggla bor sammen på Frederiksbjeg i Aarhus.

Laura Hay gik på barsel i midten af februar og forventer at vende tilbage til rådmandsposten efter barselsorloven til efteråret.

Hun bliver i den periode afløst af Bünyamin Simsek (V), der tidligere har vikarieret som rådmand.