Blot få timer efter det blev kendt, at den britiske sanger og musiker David Bowie er død efter længere tids sygdom, har flere lagt blomster foran rocklegendens tidligere bopæl i Berlin.
Blot få timer efter det blev kendt, at den britiske sanger og musiker David Bowie er død efter længere tids sygdom, har flere lagt blomster foran rocklegendens tidligere bopæl i Berlin. Foto: Odd Andersen/Bertrand Guay

Det kom givetvis bag på de fleste, da nyheden om David Bowies død blev kendt mandag morgen. For det var kun ganske få mennesker, der kendte til den kræftsygdom, som den nu afdøde rocklegende kæmpede mod de sidste 18 måneder af sit liv.

Selv Tony Visconti, der har været David Bowies ven og producer gennem årtier, blev overrasket over, at dødsfaldet skete så pludseligt. Til trods for at han siden november måned sidste år havde vidst, at rocklegendens kræftsygdom var uhelbredelig.

Det fortæller han i et interview med det amerikanske musikmagasin Rolling Stone, der er publiceret som et minde om Bowie natten til torsdag.

FRANCE-BRITAIN-ENTERTAINMENT-MUSIC-BOWIE-FILES

Producerens overbevisning bundede formentlig i, at Bowie til det sidste hverken viste tegn på svækkelse eller frygt, til trods for at han led af en alvorlig sygdom.

»Hans energi var helt utrolig for en mand, der led af kræft. Han viste aldrig frygt,« fortæller Visconti, der lejlighedsvist har arbejdet med den britiske rockstjerne siden 1969 og har produceret størstedelen af hans plader, heriblandt Bowies seneste album ’Blackstar’, der udkom i fredags.

Artiklen fortsætter under billedet.

Blot timer efter nyheden om Bowies død kom frem, havde flere lagt blomster, lys og glimmer på rocklegendens flise i Hollywoods 'Walk of Fame' i Los Angeles, USA.
Blot timer efter nyheden om Bowies død kom frem, havde flere lagt blomster, lys og glimmer på rocklegendens flise i Hollywoods 'Walk of Fame' i Los Angeles, USA. Foto: STRINGER

Tony Visconti fortæller, at han blev bekendt Bowies kræftsygdom for godt et års tid siden, da Bowie dukkede op til indspilningen af sit seneste album ’Blackstar’ uden øjenbryn og hår på hovedet – som følge af den kemobehandling, han modtog.

123

Men så sent som halvanden uge før sin død tog Bowie angiveligt kontakt til sin producer, Tony Visconti, og fortalte ham, at han gerne ville indspille et nyt album. Han havde allerede fem sange klar på demostadiet og var meget ivrig efter at komme i studiet og indspille dem, fortæller Visconti til Rolling Stone:

»Jeg troede, og han troede, at han havde et par måneder at leve i, mindst. For hvis han var klar til at lave en ny plade, må han have troet, at han havde nogle måneder igen. Så slutningen må have været meget brat,« vurderer han.

ZB5327_275854_0085

I midten af 2015 reagerede Bowie positivt på sin kemoterapi, han var symptomfri, og hans prognoser var forbedret. Men i november sidste år havde kræften spredt sig til hele hans krop, og det stod klart, at sygdommen var uhelbredelig. Bowie skulle dø.

På daværende tidspunkt var indspilningerne til ’Blackstar’ for længst overstået, men ud fra teksterne og stemningen i nogle af sangene skønnede Visconti, at det var en ’farvelplade’. Derfor konfronterede han Bowie med det, men fik blot en lattersalve i retur, fortæller han.

»Han var så tapper og modig. (…) Han viste aldrig nogen frygt. For ham var det bare business at lave et nyt album,« fortæller han.


ZB5327_275854_0085

David Bowie døde søndag, da han sov ind i sin families nærvær efter en 18 måneder lang kamp mod kræft. Han blev 69 år gammel.

To dage før sin død – på sin 69-års fødselsdag – udgav han albummet ’Blackstar’. Det blev hans 29. album.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook