Så er grillsæsonen i fuld gang – men hvilke pølser skal du vælge, når kullene gløder, og maverne rumler?

Der er masser af pølser at vælge mellem lige fra tynd til tyk, fra ost til chili og fra blød til sprød.

B.T.’s fødevareekspert Michael René, lektor på Professionshøjskolen Metropol har smagstestet i alt 11 grillpølser:

Gøl Frankfurter, Carl Vollstedts Eftf. Mexico Grillpølser, Langelænder Kæmpegriller, Coop Cheese Grill, Steff Houlberg Frankfurter m. paprika og chili, Coop Big Grill grillmedister, Langelænder Grillpølse, Gøl Grilliakis, Irmas hverdag grillpølser, Pølsemesteren Frankfurter, Gøl Chili Griller.

Med Plus får du:

- Test af 11 grillpølser. Hvordan er smagen, konsistensen og duften?

- Guide: Hvilket tilbehør passer de forskellige pølser




Testvinderen
- Den har en meget flot, brun, gylden farve, og den virker ret sprød i skindet.

Den dufter røget og dejligt krydret. Røgsmagen er kraftig og træder i karakter, og det er dejligt. Der er bid i pølseskindet, og kødet er også fast i konsistensen.

Smagen starter med at være meget røget, og så ændrer den fuldstændig karakter og bliver fedtet. Osten gør, at den bliver mere cremet, når den har ligget lidt på tungen. Den har to forskellige, dominerende karakterer ligesom en god rødvin, og det ser man ikke så tit – det skal den have nogle point for.

Der er 28 g fedt i per 100 g pølse – og her ligger vi i toppen af fedtindholdet. Det er næsten 1400 kJ, og energimæssigt svarer det til ¾ pakke chokolade.

Tilbehør

Man kan blande en ostepølse med mange forskellige ting. Den skal have en god, stærk sennep – for eksempel en Dijon-sennep – og gerne en af dem, der er ekstra stærk.

Når man har noget fedtet, så er det godt at have noget bittert som modpol – og til sådan en pølse skal man have en god øl – en ale eller en mellemlagret øl – for at skylle den lidt fedtede fornemmelse i mundhulen væk.