Sådan efterforsker politiet Heidi-drabet

I to måneder har en efterforskningsgruppe jagtet Heidi Abildskovs morder. Selvom politiet drypvis har delt sine spor med offentligheden, står det stadig uden gerningsmand.

For almindelige mennesker og måske i særdeleshed de, som bor i Virum, hvor drabet på den 41-årige Heidi Abildskov fandt sted 16.november, kan det måske undre, at politiet først onsdag offentliggjorde en seddel, som det har kendt til stort set ligeså længe som drabet.

For dem kan det måske også undre, at der skulle gå fem dage, inden politiet afslørede motivet og offentliggjorde billeder af gerningsmandens tøj. Men generelt høster politiet stor ros hos en tidligere efterforsker Jørn Moos, der blandt andet var med til at optrevle Blekingegadebanden.

- Jamen, det går langsomt - set udefra! Jeg har boet i kvarteret i 30 år, og jeg kan ikke gå på gaden, uden at blive standset og spurgt, om hvad der sker i sagen, og hvorfor politiet gør, som det gør. Folk er meget opmærksomme på den sag, siger Jørn Moos, der i dag er pensioneret.

- Generelt siger man, at bliver et drab ikke opklaret inden for de første to-tre dage, så kan den tage rigtig lang tid. Man arbejder nogle gange et halvt til et helt år, før de små brikker passer, siger Jørn Moos.

Motivet til drabet
Allerede da Heidi Abildskov blev fundet i sin have fredag 16. november dræbt af adskillige knivstik, fandt politiet flere spor på gerningsstedet, der pegede i retningen af drabsmanden. Også at denne var kommet til den gule villa som indbrudstyv.

Ad flere omgange siger politiet, at det ikke kender motivet. Først på femtedagen, den 21. november, kommer det ud, at gerningsmanden muligvis er en tyv.

- Indbrudsteorien har man haft nok allerede haft den første dag. Men de fleste holder kortene tæt til kroppen for ikke at jage gerningsmanden væk, ødelægge andre spor eller lade gerningsmanden påvirke andre, forklarer Jørn Moos.

Men de fem dage, der går, før politiet melder motivet ud sætter også tanker i gang i Virum-området, fortæller Moss, der selv bor tæt på gerningsstedet.

- Mange her i området tænkte på, om det var en forbrydelse i den nære familie, eller om gerningsmanden var en total ukendt. Nogle, især yngre kvinder, var rimelig nervøse for at komme tilbage til deres huse, siger Moos og tilføjer: 

- Men politiet skal virkelig have ros for at være systematiske. Alle hække, haver og buske er blevet gennemgået herude, de har været alle vegne!

Smækkede sig ude af bilen
Også først fem dage efter drabet, den 21. november, offentliggør politiet billeder af gerningsmandens tøj, som han ved et uheld er kommet til at smække inde i familiens Mercedes, som han forsøgte at stjæle.

- Man har altid rigtigt, rigtig travlt på et gerningssted. Men i dag er man blevet god til at gøre tingene i den rigtige rækkefølge, så man ikke laver fejl. Efterforskerne skal rent ud sagt styre deres nysgerrighed, indtil teknikerne er helt færdige. Man er nødt til at sikre minimale spor, et hår, en lillebitte fiber eller et fingeraftryk i bilen, inden man går videre og ser på, hvad der er i den, forklarer Moos.

Skadet gerningsmanden
12 dage efter drabet fortæller politiet så, at gerningsmanden formentlig er skadet og har sin ene hånd forbundet. I bilen fandt man en førstehjælpskasse og en blodplettet strimmel fra et badeforhæng.

- Det med hånden kunne man måske med fordel have meldt ud tidligere, da folk også skal kunne huske, hvad de har set. Men det er altid et dilemma, om man i sådan en sag skal gøre det grundigt eller hurtigt melde ud, hvad man finder.

Rørtang fundet i bagagerum 
Senere igen, den 30. november, viser politiet billeder af den rørtang, som også er blevet fundet i bilen. Den sættes endnu senere, 8. januar, i forbindelse med et indbrud i Charlottenlund fra sidste sommer, som blev begået netop med en rørtang.

- Oplysningen om rørtangen er vigtig at få ud - det er et godt spor! Det er en kendt måde at lave indbrud på, og der kan sidde folk derude, der har oplevet forsøg på indbrud, hvor der måske er mærker på cylinderne efter en rørtang, men måske er det aldrig blevet meldt. Billeder som disse kan være en opfordring, siger Moos.

Overvågningsbilleder
Henover julen hører man ikke meget til sagen. Først ni dage inde i det nye år, sender politiet overvågningsbilleder ud af formodede indbrudstyve og sedlen med de polske tøjsamlere. Men selvom nogen synes, sagen går træg, så har den tidligere efterforsker stor ros til politiet.

- Mit indtryk er, at de arbejder grundigt og seriøst og undersøge alle mulige og umulige vinkler. Det væsentlige er, at de holder ved. Og at de tør vove at dele ting med offentligheden, siger Jørn Moos.

Læs også: