Et tændt komfur havde lørdag formiddag affødt kraftig røgudvikling i et parcelhus i Herning.

Det skriver TV Midtvest.

Ifølge mediet var det en plastikgenstand, der lå på komfuret, der var årsag til den store røgudvikling.

Selvom ilden var gået i sig selv, da brandbilerne ankom, blev en mor og en datter kørt på sygehuset, hvor de blev undersøgt for røgforgiftning.

»Det kan være farligt, hvis man har indåndet for meget af røgen, så derfor har ambulancen taget dem med for en sikkerheds skyld,« fortæller Peter Kristensen, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest, til mediet.