Selvom det er Kongens fødselsdag, har han også tid til at dele rampelyset med sin kone. 

For nu har Kongehuset netop meddelt på Instagram, at kong Frederik i anledning af sin 56-års fødselsdag viderefører en helt særlig tradition. 

Det har han gjort ved at tildele dronning Mary Storkommandørkorset af Dannebrogordenen, som inden ordenen blev åbnet for kvinder i 1951, var kutyme for dronninger at få tildelt. 

Traditionen startede, da Frederik den 6.s enke, dronning Marie Sophie Frederikke, blev tildelt korset af Christian den 8. i 1840. 

Med dronning Marys nye medlemskab er der nu syv Storkommandører af Dannebrogordenen i dag, som blandt andet også tæller dronning Margrethe og prins Joachim.

Kong Frederik er ikke selv blevet snydt for hædring på sin fødselsdag. Han er blevet fejret med fælles fødselsdagssang foran Amalienborg med et stort fremmøde fra den kongelige familie, men også publikum.

Det kan du læse mere om i B.T.s liveblog HER.

Vil du komme mere ind under huden på kong Frederik og høre mere om hans styrker, svagheder og om hans vilde OL-drøm, så lyt med i B.T.s royale podcast ‘Kongehuset bag kulissen’.

Kongehuset bag kulissen

Han hader at tabe, han giver aldrig op, han drømte om at deltage i OL, og så er han adskillige gange stukket af fra sine livvagter. Kong Frederik fylder 56 år på søndag. Men hvordan er han egentlig som person? Hvad taler man om, når man sejler rundt alene med Kongen? Hvordan klarer han rollen som monark? Og spøger Casanova-sagen egentlig stadig i kulissen? Det får du svar på i ugens udgave af 'Kongehuset bag kulissen', hvor B.T.s tidligere sportschef Morten Crone vil fortælle om sit meget nære interview med Kongen, mens han endnu var kronprins - og hvor kongehusekspert Thomas Larsen fælder dom over kongens første tid som konge. Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Thomas Larsen, kongehusekspert Gæst: Morten Crone, Kommunikationsrådgiver og tidligere sportschef på B.T.   Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.