Sangeren Bryan Rice blev tirsdag aften hejst 30 meter op i luften på Rådhuspladsen i København

Han er normalt ikke meget for højder, men Bryan Rice hang alligevel 30 meter oppe i luften, da han tirsdag aften skød sin nye musikvideo på Rådhuspladsen midt i København.

Det var en stor oplevelse for den følsomme sanger at se hovedstaden fra oven:

- Alt hvad jeg for lov at lave i denne branche er nye chancer for mig. Jeg er så heldig, jeg er så velsignet, at jeg kan få lov til at lave sådan noget som at hænge 30 meter over Rådhuspladsen. Det er en stor oplevelse, siger Bryan Rice, der er aktuel med singlen ’Second Last Chance’.

Det betyder ’en ny sidste chance’ og hitmageren mener selv, at han har får nye chancer hver gang han laver noget nyt.

Bryan Rice er ikke i tvivl om, der er noget symbolsk i, at han svæver over menneskemængden i sin nye musikvideo:

- Man kan fortolke den, som man vil, men den har nogle ting, der viser menneskers opfattelse af popstjerner, siger Bryan Rice og henviser til at nogle mennesker mener, at popstjerner er hævet over andre og har et legende let liv.

Tidligere har Bryan Rice haft succes med kæmpe hits som Homeless heart og No promises. Til efteråret udkommer det tredje album, og Bryan Rice glæder sig til at tage på tourné med de nye sange:

- Denne gang virker tingene meget mere rigtigt, jeg er blevet en etableret kunstner i Danmark. Det giver mig en masse bagage og selvsikkerhed, siger Bryan Rice.

Allerede nu kan man i radioen høre singleudspillet ’Second Last Chance’.