Med nederlag til Kroatien undgår Spanien de store VM-favoritter på vejen mod en eventuel finale.

Kampen mellem stormagterne Spanien og Kroatien havde et noget nær et komisk udgangspunkt inden starten.

Taberen ville undgå de normalt store favoritter ved VM, deriblandt muligvis Frankrig i kvartfinalen og Danmark i semifinalen, og derfor var det to hold med forståeligt lavt ambitionsniveau, der gik ind i hallen i Madrid.

Det var dog ikke helt til at se på spillet i kampen, at det faktisk kunne betale sig at tabe, da spillerne viste et godt niveau.

Spanien førte langt henne i kampen, men måtte til sidst se sig besejret 25-27 til en anden af VM-favoritterne fra Kroatien.

Dermed slutter Kroatien VM-gruppe D med fem sejre ud af lige så mange kampe, mens Spanien tager til takke med en andenplads.

De kommende dage vil vise, om det var et godt eller dårligt nederlag for værtsnationen.