____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Er man hard core fan af finske Aki Kaurismäki, er man med lige fra første øjeblik i ’Miraklet i Le Havre’ og sidder glad i låget over at være tilbage i hans humors sorte hjemsted. Denne gang er det i Frankrig, i havnebyen Le Havre, hvor næsten igen ting sker på den særlige Kaurismäkiske underfundige måde, som man enten finde gabende kedsommelig eller elsker. Jeg elsker den og blev mere og mere begejstret frem gennem den lille bitte handling.

Kaurismäki foretrækker at arbejde med skuespillere, han kender. Også her hvor franske André Wims spiller en luvslidt skopudser Marcel med udstråling som en godsejer. Finske Kati Outinen er hans triste kone, der rammes af en slem kræftsygdom.

Samtidig overværer Marcel en razzia: Endnu en container fuld af desperate afrikanske flygtninge. Trods politi over alt lykkes det en stor dreng at flygte, og Marcel kommer langsomt til at tage sig mere og mere af ham. Marcel har igen penge selv – han er et af de skyggevæsener, der langsomt bliver tydeligere og tydeligere i denne hjertevarme og charmerende film om, at selv om man er fattig, behøver man ikke at være sølle. For lige så stille dukker mere og mere hjælp op – især i form af en rockkoncert, som hjælper gevaldigt på at fremtrylle de 300 EURO, der skal til for at få den afrikanske dreng over til sin familie i London.

Denne film er selv et lille mirakel.

’Miraklet i Le Havre’. Finsk. Instruktion Aki Kaurismäki.

AF BIRGITTE GRUE