Lønfesten i Dong Energys top har fået stadig flere danskere til at se sig om efter en ny el-leverandør. Men det kan være svært at finde rundt i de forskellige selskaber, og mange tvivler på, at det overhovedet kan lade sig gøre. Det er dog slet ikke så svært, som mange går rundt og tror.

Protestgrupper mod Dong Energys priser er skudt fem over alt, efter Danmarks største energiselskab har . Eksempelvis forsøger hjemmesiden Dongdeal.dk at samle så mange Dong-kunder som muligt, i håb om at de i fællesskab kan presse el-prisen ned. Men initiativet er slet ikke nødvendigt, hvis formålet er at få el-regningen til at skrumpe.

LÆS OGSÅ: Drop Dong og spar tusinder af kroner

Der er nemlig hele 29 forskellige selskaber i Danmark, som du kan købe din elektricitet af, og i mange tilfælde er der også penge at spare. Hvis du for eksempel bor i København og er Dong Energy-kunde, så betaler du i øjeblikket 229,66 øre kr. pr. kWh, mens du hos konkurrenten O.K. betaler 210,55 øre kr. pr. kWh for samme produkt.

Det lyder måske ikke som den helt store besparelse, men hvis du som en gennemsnitsfamilie bruger ca. 5.000 kWh om året, skærer du knap 1.000 kroner af dine årlige el-udgifter.

Et opkald er nok
Og det er faktisk ikke så svært at skifte selskab, som du måske går rundt og tror. Det eneste det kræver, er, at du ringer til det selskab, som du ønsker at skifte til, og så er det bare at læne sig tilbage og vente på, at du begynder at modtage regninger fra din nye leverandør.

For lidt over en million danskere vil en del af regningen dog fortsat komme fra Dong. I store dele af København og Nordsjælland ejer selskabet nemlig de fysiske installationer, hvorfor Dong fortsat vil opkræve de obligatoriske afgifter og egne omkostninger for at levere elektricitet. Her er det udelukkende leverandøren af den rene kWh-pris, som du kan ændre.

Har du svært ved at få overblik over dine muligheder, kan du med fordel klikke ind på eltavlen.dk. Hjemmeside er oprettet af interesseorganisationen Dansk Energi og indeholder blandt andet en funktion, hvor du ved simple indtastninger kan udregne dine nuværende el-udgifter, som du efterfølgende kan sammenligne med alternativerne.

Her er de poster, som du ikke kan slippe af med, hvis du bor i et Dong-område:

Abonnement:
Dækker de udgifter, som er forbundet med at have dig som kunde. Eksempelvis administration, kundeservice, drift af elmåler osv.

Nettarif: Betaling for transport af strøm.

Afgifter: Elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag og CO2-bidrag.

Moms

Afgifter, som opkræves på vegne af andre:
PSO, Net og systemtarif, overliggende nettarif eller transmission.

Det kan du ændre ved at skifte selskab:

Elprisen: Prisen på el pr. kilowatttime