Pas på plastik

Farligt stof kan udløse aborter

Forskere fra Århus er de første til at påvise, at blødgørende stoffer i plastik øger risikoen for spontane aborter hos kvinder.

Kvinder har større risiko for at abortere, hvis de er udsat for høje koncentrationer af stoffet MEHP, der bruges til at blødgøre plastik. Det viser en ny undersøgelse fra forskere ved Aarhus Universitetshospital.

Det er første gang nogensinde, at forskere dokumenterer, at phthalater kan gøre det sværere for kvinder at få børn. Phthalater er en gruppe af kemiske stoffer, som har været anvendt i industrien i mere end 30 år til blandt andet at blødgøre plastik.

Forskerne i Århus har målt indholdet af blødgøringsprodukter i 128 kvinders urin, umiddelbart inden de blev gravide. Den gruppe af kvinder, som havde højst koncentration af stoffet MEHP, havde næsten tre gange så høj risiko for at abortere som de kvinder, der havde den laveste koncentration i urinen.

Kvinderne blev også undersøgt for andre phthalater, men forskerne fandt kun en signifikant øget risiko for abort ved stoffet MEHP. Specielt de meget tidlige aborter så ud til at have sammenhæng med koncentrationen af MEHP, mens stoffet ikke så ud til at påvirke de senere aborter.

Urinprøverne i undersøgelsen stammer fra begyndelsen af 1990erne. Siden har de været frosset ned, og nu er de blevet analyseret i forbindelse med den nye undersøgelse. Der har været et betydeligt fald i risikoen for at blive udsat for phthalater de senere år, da produktet er ved at blive udfaset på EU-plan. Men de sundhedsskadelige stoffer kan stadigvæk måles i urinprøver fra stort set alle kvinder.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: