Sønderjyske får en del folk tilbage til denne kamp, og det er derfor svært at se, at de skal være så undertippede på eget græs mod FC Midtjylland.

Det gik som forventet for Sønderjyske i Parken, hvor man med et halvt hold af stamspillere udenfor var lettere chanceløse mod FC København. Men i dag er sagen umiddelbart en anden. Mikael Uhre, Troels Kløve, Janus Drachmann og Nicolaj Madsen er nemlig alle med i truppen igen, hvilket er en klar styrkelse af Sønderjyskes muligheder for point i dag.

Det er et stort minus, at teknisk stærke Simon Kroon stadig sidder udenfor med en skade, men ellers ser værternes hold ganske fornuftigt ud, og efter den dårlige start på grund af det europæiske eventyr, har Sønderjyske siden da været et af de mest formstærke hold i rækken, hvor de på hjemmebane er uden nederlag i otte kampe, hvis vi tager de to europæiske kampe med.

De møder et FC Midtjylland-hold, som også har vist fremgang på det seneste, men som også har sine udfald. Specielt når man møder de bedre hold i rækken - faktisk er man uden sejr i seks kampe mod rækkens nuværende top seks (før denne runde), hvor midtjyderne ikke i samme grad kan nedbryde modstanderen på deres stærke fysik.

Det kan de helt sikkert heller ikke mod Sønderjyske, og det er en af grundene til, at kampene mellem de to hold nærmest hver gang er meget tætte og jævnbyrdige.

Faktisk skal vi tilbage til 2001 for at finde en kamp, der er blevet vundet med mere end to mål af en af holdene, og de seneste seks kampe er alle endt uafgjort eller med en sejr på ét mål til en af holdene. Denne kamp ligner endnu en kamp, hvor de små marginaler kan blive afgørende, og derfor giver det god mening at spille to af de tre tegn til næsten to gange pengene.

Sønderjyske - FC Midtjylland 1X
Odds 1,95 hos Bet365 (asian +0,5)
Spilstop søndag 20/11 klokken 18:00
Indsats 200 kroner