Flere end 300.000 danskere har nu diagnosen diabetes, en fordobling på 10 år. Det er en gigantisk udfordring for samfundet, lyder det fra Diabetesforeningen.
306.638. Så mange danskere havde ved udgangen af 2011 en form for diabetes, viser en ny opgørelse fra Statens Serum Institut. Dermed er 5,5 procent af befolkningen nu diabetespatienter.
Antallet af diabetikere er blevet næsten fordoblet på 10 år, og dermed kan man ifølge administrerende direktør Henrik Nedergaard fra Diabetesforeningen nu konkludere, at diabetes er blevet en folkesygdom.
»De nye tal viser, at i dag har langt de fleste danskere berøring med diabetes. Enten fordi de selv er ramt eller fordi nogle i familien eller i vennekredsen har sygdommen,« siger han i en artikel på Diabetesforeningens hjemmeside, hvor han betegner situationen som en »gigantisk udfordring« for samfundet.
»Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at diabetes ikke bare bliver en trussel mod folkesundheden, men også en møllesten for samfundsøkonomien«, siger Henrik Nedergaard.
»Vi skal sætte massivt ind med opsporing, så vi finder dem, der allerede har diabetes, men ikke ved det, og vi skal satse målrettet på en langt bedre forebyggelse. Både så færre overhovedet udvikler diabetes, men også så dem, der allerede har sygdommen, undgår alvorlige følgesygdomme som hjerteproblemer, amputationer og nyresvigt«, erklærer Diabetesforeningens direktør.
Opgørelsen fra seruminstituttet skelner ikke mellem de forskellige diabetes-typer, men ifølge Diabetesforeningen lider omkring 80 procent af diabetikerne den såkaldte type 2-diabetes, der for manges vedkommende er en livsstilssygdom fremkaldt af usund levevis og overvægt. Diabetesforeningen anslår, at 200.000 danskere har sygdommen uden at vide det, fordi symptomerne er op mod 10 år om at vise sig.
»Det er derfor, type 2-diabetes kaldes »den stille dræber«. Mange opdager ikke, de har fået sygdommen, før de har fået følgesygdomme, og det er følgesygdommene, som er farlige for diabetikere«, forklarer forskningschef Malene Bagger fra Diabetesforeningen til foreningens hjemmeside.
Følgesygdommene er blandt andet hjertekarsygdomme, og derfor risikerer diabetespatienter at dø tidligere end deres raske medborgere.
»Selv om vi er blevet langt bedre til at behandle sygdommen, er overdødeligheden stadig stor. Får man type 2-diabetes, bør man tage det særdeles alvorligt: Når det gælder dødelighed, er type 2-diabetes lige så alvorlig som visse kræftformer«, siger Malene Bagger.
Mens type 2-diabetes er en livsstilssygdom, kan type 1-diabetes hverken forebygges eller helbredes. Denne form for diabetes rammer oftest børn og unge, mens type 2-diabetes opstår senere i livet - deraf det nu misvisende navn »gammelmandssukkersyge«.
