Det er så længe siden, at Christina Malmer har kunnet se rigtigt med begge øjne, at hun har lært sig selv kun at se med det ene.
Men efter tråde og elastikker i begyndelsen af november er blevet indopereret i hendes venstre øje for at styre hendes syn, står den 20-årige kvinde fra Ballerup nu over for den omvendte udfordring.
»I fem år har øjnene ikke brugt hinanden, så det skal de lige lære igen,« siger hun.
Uden for hjemmet har Christina Malmer siden 2014 gået med klap for venstre øje grundet dobbeltsyn og lysfølsomhed. Men også på grund af forfængelighed. For uden klappen har Christina følt, at hun så uhyggelig ud, når andres blik faldt på hende. Mere om det senere.
»Jeg har lært at bruge det ene øje, så jeg kun ser med højre øje. Nu skal jeg lære at slå det venstre øje til igen,« konstaterer den unge kvinde.
Christina Malmers historie er både ubehagelig og livsbekræftende.
For til trods for, at hun som 15-årig fik konstateret uhelbredelig kræft i hjernen og lever med daglige smerter som følge af en tumor i hendes hoved, så har hun en ukuelig vilje og en misundelsesværdig evne til at se lyst på tilværelsen.
»Jeg tror, det hænger sammen med den dag, hvor lægen sagde, at der var en mistanke om kræft. Jeg var sindssygt ked af det og gik ind på mit værelse og lukkede døren, da vi kom hjem. Så kom min mor ind til mig og sagde: 'Du skal ikke sidde helt alene. Du skal sige, hvad det er, du føler.'«
Christina Malmer forklarer, at hendes mors budskab har siddet i hende lige siden. Hun bliver styrket af at dele og fortælle om sit liv. Måske er det derfor, at hun jævnligt med brutal ærlighed og befriende humor beretter om sin hverdag til de knap 6.000 personer, der følger hende på Facebook.
'Mit øje sidder i midten af øjet, i stedet for næsten inde ved næsen, og det ser SÅ flot og normalt ud!' lyder det i seneste opdatering.
Det er her, hun præsenterer den glædelige nyhed først: Hendes øjenoperation er gået godt.
Hvor tumoren førhen har medført, at den yderste nerve i venstre øje er blevet lammet, så andre nerver har trukket pupillen ind mod næsen, så har dygtige læger med indgrebet balanceret synet.
Den 20-årige takkede dog pænt nej, da en læge præsenterede idéen om at forsøge at give hende det normale syn tilbage.
»Først sagde jeg 'nej tak'. Jeg kunne ikke lide, at jeg ikke skulle have klap på. Den er en del af mig. Jeg kan virkelig godt lide den klap.«
»Når jeg ser på klappen, tænker jeg ikke over, at jeg har den på, fordi jeg har kræft,« fortæller hun.
Men Christina Malmer kan jo stadig tage klappen på, selvom det ikke måtte være nødvendigt, ræsonnerede hun efterfølgende.
I dag er hun glad for sin beslutning.
»Nu kan jeg se tv uden at se dobbelt. Så jeg kan både læse undertekster og se handlingen i en film samtidig,« siger Christina Malmer og fortsætter:
»Jeg kan også bedre se på min mobil, for når jeg ser ligeud, ser jeg ikke dobbelt, fordi mit øje nu sidder i midten.«
Synet er ikke perfekt. Christina Malmer ser stadig en smule dobbelt. Men hun regner med, at øjnene bliver bedre til at arbejde sammen.
Under alle omstændigheder har operationen betydet, at den 20-årige har det bedre med at lade klappen blive væk fra den vante plads foran venstre øje.
Fremover vil hun ikke bære klappen i offentligheden. I det mindste ikke efter dagslyset har fortaget sig og derfor ikke generer øjet.
»Nu kan jeg nærmest tage klappen af, uden at nogen kigger. Før sad øjet helt ind mod næsen, og det kunne godt være lidt uhyggeligt at kigge på,« siger hun.
Christina Malmer får scannet sit hoved én gang årligt. På den måde holder lægerne øje med, om tumoren vokser. Det har heldigvis ikke været tilfældet længe.
»Tumoren er i ro, og det tror jeg, den vil være i lang tid endnu, for sådan har det været i fire år. Jeg har ikke fået noget at vide om, at der er begrænsninger på, hvor lang tid jeg kan leve. Jeg tror, jeg har lige så lang levetid, som du har,« siger hun.
Nu går hun efter at få taget den afgangseksamen fra folkeskolen, der blev afbrudt, da hun måtte opereres i hjernen grundet fundet af tumoren.
Forhåbentlig hjælper hendes forbedrede syn på, at hun snart får sit eksamensbevis.
»Det har været svært at læse, fordi det var sindssygt svært at komme fra den ene linje til den næste. Jeg har ikke prøvet at læse en lang tekst siden operationen, men jeg håber virkelig, at den har hjulpet, så jeg kan læse hurtigere,« siger Christina Malmer.
