Torsdag skal alle retsordfører mødes med justitsminister Søren Pape Poulsen, (K), for at tale om, hvorvidt der skal mere overvågning i gaderne og i det offentlige rum.
Der er i dag omkring en halv million overvågningskameraer i Danmark, og det tal øges med omkring 50.000 hvert år. I marts foretog BTMX en undersøgelse, der viste, at 60 procent af danskerne ville have mere overvågning. Dengang var kun 15 procent uenige.
Hos Dansk Folkeparti er der ingen tvivl. Ifølge dem vil det gøre borgerne langt tryggere, hvis de ved, at de bliver overvåget på gaden om aftenen.
»Vi vil gerne overvåge gågader, pladser, togstationer osv. Men man kan også kigge på, at vi skal bruge vejdirektoratets motovejskameraer og nummerplade-scannere. Det er super vigtige redskaber mod at holde dem, der begår kriminalitet til ansvar. Der skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at gøre Danmarks trygt. Kig nu på andre europæiske lande, hvor de bruger kameraer langt mere aktivt. Danmark er langt efter, siger DF retsordfører Peter Kofod Poulsen og retter en kritik mod de andre partier:
»Jeg synes ikke, det er et overgreb at overvåge danskere. Tværtimod synes jeg, at det er rart at vide, at jeg er overvåget, når jeg går ude om aftenen. Vi kæmper desværre kampen meget alene. De andre partier er meget berøringsangste, hvilket er uforståeligt. Lad os nu kom i gang Søren Pape, med at få lavet en plan for at overvåge kriminaliteten,« siger han.
Udover Dansk Folkeparti bakker Socialdemokratiet også op om mere overvågning i det offentlige rum.
Men SF frygter, at det vil gå ud over den enkeltes borges frihed. Hun langer ud efter DF for at misbruge folkets frygt.
»Der er sket et skred, og det er for meget. Vi har allerede enormt meget overvågning i det offentlige. DF misbruger nogle gange den utryghed, der er i verden, hvor der ofte sker forfærdelig ting, til at sige, at hvis vi overvåger alt, så skal alt nok løse sig, og så skal I ikke være bange. Det fortæller bare ikke, at der er mange studier, der viser, at overvågning påvirker en befolkning og mennesker, og får dem til at ændre adfærd. Det glemmer DF at tillæge værdi,« siger retsordfører Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:
»Vi vil gerne have overvågning, men kun der, hvor det giver mening – trafikknudepunkter og banegårde fx. Men det kommer også til at rejse nye spørgsmål om, hvem der skal have adgang og hvor længe. Og hvordan vi sikrer, at informationen ikke bliver hacket,« siger hun.
Lisbeth Bech Poulsen mener, at det er for nemt at råbe vagt i gevær, og at befolkningen skal tænke sig om, før de tillader masseovervågning.
»Problemet med diskussionen er, at det er konkret at sige, at mere overvågning giver mere tryghed, mens det er mere ukonkret at tale om indskrænkning af friheden. Jeg mener, vi er mere overvåget end England i det offentlige rum. Og derfor skal vi passe på ikke bare at give los til masseovervågning,« siger hun.
