En mand på 58 år er fundet død på fristaden Christiania søndag morgen.

Politiet er lige nu på stedet. Endnu kendes dødsårsagen ikke.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til B.T.

»Det er et dødsfald, vi undersøger derude. Vi fik anmeldelsen klokken 06.30,« siger vagtchefen.

Han fortæller desuden, at der er tale om en mand fra 1961, hvilket betyder, at den afdøde er 58 år.

»Vi undersøger sagen som et mistænkeligt dødsfald,« siger vagtchefen.

»Men sådan er det altid, når vi ikke kender dødsårsagen. Manden kan også være død af hjertestop, og så gør vi ikke yderligere ved sagen,« siger vagtchefen.

B.T. følger sagen.