På samme måde, som mange danske husstande lige nu oplever voldsomt stigende regninger på el og gas, er mange virksomheder ramt af ekstraregninger i milliardklassen af samme årsag.
Og det er ekstraregninger, som har direkte kurs mod dig. Din privatøkonomi bliver altså ramt dobbelt af, at el- og gaspriserne har været på himmelflugt.
Det er der flere årsager til. Følg godt med:
Ifølge tal fra Dansk Industri Energi fik erhvervslivet i 2021 en samlet ekstraregning på 9,5 milliarder kroner på grund af stigende udgifter til el og gas.
Den del af virksomhederne, som producerer varer, står for 5,3 milliarder kroner af den ekstraregning.
Det betyder konkret, at virksomheder, der bruger el og gas i deres produktion af varer – det kan være varer som kød, mælk, brød, sukker, glas, plastik, cement eller brædder – er blevet ramt hårdt af stigende omkostninger til energi.
»Vi ser på den her udvikling med stor bekymring. Det lægger et pres på virksomhederne, for de skal jo stadigvæk have dækket deres udgifter for at kunne køre videre,« forklarer Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi:
»Som virksomhed kan man håndtere den her ekstraregning på to måder. Enten kan man acceptere et tab på bundlinjen, eller også kan man hæve priserne. Mange virksomheder vil være nødt til at hæve priserne for at kunne betale deres udgifter.«
Så: De virksomheder, som producerer de varer, du eksempelvis køber i supermarkedet, hæver priserne over for supermarkederne for at få dækket deres stigende omkostninger til el og gas.
Og så er der supermarkederne selv. De har også oplevet store ekstraregninger på el og gas.
Tag bare Coop, som driver omkring 1.000 supermarkeder i hele landet.
»Vi har fået en ekstraregning til el, som løber op i et stort millionbeløb. En ting er at have lyset tændt i alle vores butikker, men især kølemontre og frostbokse er meget dyre at have stående,« forklarer Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop:
»Så vi bliver ramt af råvarestigninger, vi bliver ramt af stigende priser til logistik, og så får vi store ekstraregninger til el. Det er medvirkende årsager til, at priserne nu bliver hævet i supermarkederne.«
Priserne stiger altså hos dem, der producerer de varer, du køber.
Og priserne stiger hos de butikker, der sælger varerne til dig.
»Og så ender regningen hos forbrugerne. Det sker via prisstigninger i butikkerne. Sådan er mekanismen altid,« siger Henning Otte Hansen, professor i afsætningsøkonomi på Københavns Universitet:
»Men vi ser også traditionelt, at de her prisstigninger bliver overdrevet. Man sætter priserne mere op, end råvarepriserne eller de ekstra omkostninger berettiger til. Vi ser næsten altid, at der kommer en overreaktion, og at kunderne får en større ekstraregning, end de bør.«
Han advarer om, at danskerne skal indstille sig på et højere prisniveau i nogle år frem.
»I 2008 havde vi en fødevarekrise, hvor priserne steg markant i løbet af to måneder. Men da de ekstra omkostninger faldt hos producenter igen, gik der et par år, før priserne begyndte at falde i butikkerne, og de kom aldrig tilbage på niveau,« forklarer Henning Otte Hansen:
»Nogle vil kalde det købmandskab. Andre vil jo sige, at virksomhederne har benyttet sig af muligheden til at tjene lidt ekstra.«
