Onsdag er der premiere på den allersidste ’Hobbitten’-film. BT har mødt skuespillerne.
Efter op mod 18 timers film er Peter Jackson nu helt færdig med ’Ringenes Herre’ og ’Hobbitten’. ’Hobbitten: Femhæreslaget’ har premiere over hele landet i dag. Her er de fem stjerner i den tredje film i serien.
Hvis man tæller de lange udgaver af filmene med, skal man bruge rundt regnet tre fridage for at gense Peter Jacksons mammutværk baseret på Tolkiens ’Ringenes Herre’ og ’Hobbitten’. Seks film, mange flere slag og et antal døde orker, der kun kan tælles i hundredtusindvis. Efter sigende skal afslutningen på ’Hobbitten’ være den mest direkte underholdende af de tre film og dermed den film, som mest rent rammer balancen mellem det muntre og det dystre i Tolkiens univers.
Rap i replikken
Men hvad synes skuespillerne om at være med? Da BT sidste år i Berlin mødte manuskriptforfatter, Philippa Boyens, var hun rap i replikken, da hun så forsamlingen af journalister omkring rundbordet. »Are you hobbitted out?«, spurgte hun. Hun ville i virkeligheden vide, om vi havde fået nok?
Den slags er man naturligvis for flink til at svare ærligt på, når man står over for filmseriens skabere. Skulle man selv undervejs have givet fortabt mellem alle de lodne fødder, havde de medvirkende i den seneste trilogi det ikke.
Mødte dragen som dreng
Benedict Cumberbatch
»Min far er skuespiller, og han læste ’Hobbitten’ for mig, da jeg var dreng. Hans måde at leve sig ind i de forskellige figurer på var helt fantastisk. På den måde blev Tolkiens bog anledningen til, at min første store sult efter litteratur blev vakt, og jeg er ikke stoppet med at sluge bøger siden. Da jeg fik rollen som Smaug, fortalte jeg det til min far, der ønskede mig tillykke, og bagefter undrede sig over, at han ikke var blevet kontaktet for en rolle. Men det var nu mere for sjov.
Da jeg var 21 år, sagde han til mig: ’Du er allerede meget dygtigere, end jeg nogensinde har været’. Jeg kan godt lide at blande kortene som skuespiller, så jeg kan både lide at spille helt og de mere excentriske skurke og nu også drager. Måske er det rollen som Sherlock Holmes, der fører til nye roller i USA, men så er det op til mig at være god.«
Fødderne kradser mest
Martin Freeman
»Rollen som Bilbo Baggins er mit livs rolle. Mit liv havde i hvert tilfælde været anderledes uden den rolle. Hvad rollen præcist kommer til at ændre, er dog svært at sige. Det ved jeg måske først om fem år. Jeg vil altid gerne blive bedre til at spille skuespil, og jeg håber bare, at jeg er blevet bedre til at spille rollen i løbet af filmserien.
Historien handler om vores fantasi og drømme. Når vi er fascineret af film som dem her, så er det jo dybest set, fordi der er noget i historien, der fascinerer os som mennesker. Noget vi kan relatere til.
’Hobbitten’ ville også holde, selv om man fjerner effekterne og make-up. Hvad der irriterer mest - håret eller fødderne? De falske fødder kradser langt mere end parykken. Den varme som gummiet skaber, kan være virkelig irriterende.«
Tolkiens feminist
Evangeline Lilly
»Min karakter er ny i forhold til bogen. Da Tolkien skrev ’Hobbitten’ i 1930erne, var der ingen plads til kvinder, fordi de ikke spillede nogen rolle i samfundet. I ’Ringenes Herre’ er der flere kvinder med, og de får mere og mere plads undervejs. Vi har så tilladt os at forestille os, hvordan han ville have skrevet om kvinder i ’Hobbitten’, hvis den var skrevet senere.
Det, jeg bedst kan lide ved Tauriel, er, at hun sparker røv. Hun er åben over for det nye og går imod fordomme. I den vestlige verden har vi en idé om, at vi ikke har fordommene, men det passer jo ikke. Elverne hader jo dværge, men her er Tauriel anderledes og hun er lidt af en trendsætter på det område. Jeg indspillede alle Tauriels scener, samtidig med at en stuntdouble også gjorde det, og så har Jackson sidenhen blandet optagelserne. Og han har også brugt en digital stuntdouble.
Om jeg fik lov til at beholde mine spidse ører? Nej, men jeg tog dem med hjem alligevel. Store, flotte, spidse ører. Jeg elsker dem.«
Hobitten kræver topform
Luke Evans
»Det er hele oplevelsen af at være i New Zealand og størrelsen af settet, der gør, at en oplevelse med ’Hobbitten’ er anderledes end alt andet. Jeg lærte f.eks. at skyde med langbue, som man er nødt til at skyde med håndfladen udad, og i afdelingen for effekter og action var der meget, man skulle lære.
Det er umuligt at lave film som de her uden at være i knaldgod form. Især når det gælder mine meritter i ’Femhæreslaget’. Man skal jo ikke kun lave en scene en gang. Det bliver ofte til op mod 50 gange, fordi Peter Jackson også gerne skyder scenerne fra mange forskellige vinkler og skyder ekstra meget for at dække sig ind rent visuelt.
Måske var det alligevel mest udfordrende at indspille en scene med 12 dværge, der blev filmet i et andet studie, end der hvor jeg sad, fordi vi skulle have forskellige størrelser i den endelige scene. Jeg sad og talte til 12 tennisbolde, og bagefter blev vi klistret sammen digitalt.«
Midterfilmene var lettest
Intruktøren Peter Jackson
»Efter ’Ringenes Herre’ havde jeg ikke lyst til at lave ’Hobbitten’, men vi havde heller ikke rettighederne på det tidspunkt. Det fik vi så, og da vi tog beslutningen om ikke at genfortælle bogen tro mod oplægget, blev jeg tændt på opgaven. Vi har forsøgt at få de tre film til både at fungere hver for sig og sammen.
Den tredje ’Hobbitten’-film er den mest følelsesladede af de tre, og det tror jeg vil overraske publikum. Måske er det min favoritfilm af de seks film ’De to tårne’, fordi du i en film nummer to i en serie ikke har forpligtelsen til at afslutte noget, hvilket er meget rart. Det, som tilfredsstiller mig ved at lave film, er sådan set bare, når nogen har set min film og har følt sig underholdt. Så enkelt er det.«
