Fem danske brudekjolebutikker har indført et gebyr for at prøve deres kjoler. Det sker som konsekvens af, at mange kunder prøver kjoler i timevis og derefter bestiller et lignende produkt på nettet.
På nettet bugner det med tøj og sko, og du er kun ét klik væk fra det helt rette produkt. Måske endda til en favorabel pris. Vi handler i stigende grad på nettet, men vi kan stadig godt lide at svinge forbi den lokale tøjbutik, prøve tøjet og spørge ekspedienten til råds for derefter at forlade butikken og købe produktet på nettet.
Nu er fem danske brudekjolebutikker grebet til handling og har indført et gebyr for at prøve kjoler. Det skriver Politiken.
Det sker efter, at Lina von Bale, indehaver af Brudekjoler-Weddingdeluxe i Stenløse, blev træt af kunder, der i timevis prøver hendes kjoler og ovenikøbet gør dem så beskidte, at de må sendes til rens. De trækker på hendes kunnen, men vælger at købe et tilsvarende produkt på nettet. Nu har hun indført et gebyr på 150 kroner i timen for at prøve kjoler.
»Det er simpelthen så dårlig stil,« siger Lina von Bale til Politiken.
Den frustation fik Lina von Bale til at sende mails ud til 30 af de førende brudekjolebutikker i Danmark, hvori hun opfordrer dem til at indføre kjolegebyrer. Indtil videre har fire forretninger meldt tilbage, at de vil indføre den slags gebyrer.
»Det er en fornuftig forbruger«
Det er ikke unikt for brudekjoler, at kunden prøver tøjet i butikken og derefter køber det på nettet. Vagn Jelsøe, som er vicedirektør hos Forbrugerrådet, anerkender, at det er et problem for forretningerne, men han mener ikke, at kunden gør noget forkert, når de i stedet vælger at handle på nettet.
»Det er langtfra ulovligt, det kunderne gør. Jeg synes sådan set, det er en fornuftig forbruger, der både orienterer sig på nettet og går ind i fysiske butikker for at få ordentlig vejledning«, siger han og tilføjer:
»For nogle kunder spiller prisen en afgørende rolle, for andre er det at få hjælp af ’et rigtigt menneske’ før, under og efter købet. Den service, butikkerne tilbyder, kan lokke forbrugerne ind i butikken, og så er det butikkens rolle at overbevise om, at kunden er bedst tjent med at købe der – det er spillereglerne på et frit marked«
Foreningen for Dansk Internethandler, FDIH, har undersøgt, hvordan vi bestemmer os for et køb på nettet. Langt størstedelen - 88 procent - bruger udelukkende research på nettet, mens kun 12 procent bruger fysiske butikker.
Foreningen for dansk internethandel, FDIH, har undersøgt, hvordan folk bestemmer sig for et køb på nettet, og ifølge foreningen bruger 88 procent kun research på nettet til at bestemme sig. 12 procent bruger også fysiske butikker, og 3 procent bruger kun fysiske butikker, før de bestemmer sig for en vare på nettet.
Kommunikationschef i FDIH, Henrik Theil, ser det derfor ikke som noget stort problem. Men han påpeger dog, at de 12 procent kan have større konsekvenser for enkelte varegrupper.
Henrik Theil mener ikke, at løsningen er at indføre et gebyr. Forretningerne skal gøre opmærksom på den tryghed og sikkerhed, der er i at handle i en fysisk butik.
