Rusland har på det seneste haft rimelig succes på slagmarken.

Specielt i det østlige Ukraine.

Men snart kan den situation vende.

Det mener Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Han er i offensiven på slagmarken, men ifølge en ekspert, får han ikke nok ud af det.
Han er i offensiven på slagmarken, men ifølge en ekspert, får han ikke nok ud af det. Foto: Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Til B.T. siger han:

»De har haft noget fremgang i den østlige del af Ukraine, men det har også været en meget dyr mission for dem. Jeg tror, at deres fremgang er på lånt tid. Nu får Ukraine snart flere våben fra Vesten, og så kan det hele vende.«

Han ser ikke de helt store forskydninger på slagmarken i øjeblikket.

»Det er ikke fordi, at det går prangende for Rusland forstået på den måde, at de ikke har fået noget afgørende ud af deres offensiv,« siger militæranalytikeren, der så med, da Putin holdt en syv minutter lang tale torsdag i forbindelse med russernes mindedag for sejren over nazisterne.

»Han virkede da ovenpå, men de mange trusler han kom med vidnede samtidig også om noget usikkerhed. Hvis ikke russerne kan få noget ud af situationen nu på slagmarken, så er prognoserne nok ikke så gode for dem. Det er stadig lidt frem og lidt tilbage med erobringer af områder,« siger han.

I talen truede Putin blandt andet med, at Ruslands atomvåben står klar, hvis det skulle være.

Anders Puck Nielsen har et bud, hvor kampene kommer til at stå i den nærmeste fremtid.

»Jeg tror, at vi vil se, at brugen af droner og langtrækkende missiler kommer til at spille en støre rolle.«

Zelenskyj erkender, at russerne lige nu har overtaget, men han tror snart, at krigslykken vil vende. 
Zelenskyj erkender, at russerne lige nu har overtaget, men han tror snart, at krigslykken vil vende.  Foto: Sergey Dolzhenko/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

En tilstrømning af våben og ammunition fra Nato-landene til Ukraine vil tage til i den kommende tid.

Jens Stoltenberg, generalsekretær i Nato, sagde, ifølge Ritzau, under et uanmeldt besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv, for nylig, at Nato-allierede ikke har leveret det, som var blevet lovet i løbet af de seneste måneder.

»USA brugte seks måneder på at blive enig om en hjælpepakke, og europæiske allierede har ikke leveret den ammunition, vi lovede. Men nu er jeg sikker på, at tingene vil ændre sig,« sagde Stoltenberg og fremhævede, at USA er ved at sende økonomisk hjælp til Ukraine til en værdi på omkring 425 milliarder kroner.

Han nævnte også, at Tyskland har sagt ja til at give Ukraine et nyt luftforsvarssystem, og at Holland har øget sin hjælp.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ser frem til, at alliancens lande nu vil sende flere våben til Ukraine. 
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ser frem til, at alliancens lande nu vil sende flere våben til Ukraine.  Foto: Ettore Ferrari/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

På en pressekonference i Kyiv torsdag forventede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, da også at man nu kan genvinde initiativet ved fronten. Han lægger ikke skjul på, russerne for tiden er i offensiven i det østlige Ukraine.

»Så snart våbenleverancerne ankommer, vil vi stoppe deres fremdrift,« siger han.

Ifølge Zelenskyj forbereder det russiske militær i øjeblikket en større offensiv. Styrker bliver samlet i den nordlige og østlige del af fronten.

Parlamentet i Ukraine er ved at behandle et lovforslag om, at fanger fra fængslerne skal have lov til at blive soldater ved fronten., hvis de ønsker det. 

I modsætning til Rusland, hvor også mordere og voldtægtsforbrydere måtte tage til fronten, vil ukrainerne dog ikke gøre brug af de hårdeste kriminelle i krigen.

Anders Puck Nielsen siger, at udspillet handler meget om indenrigspolitik.

»Jeg ser det ikke så meget som desperation fra Zelenskyjs side. Det er nærmere udtryk for en varm politisk kartoffel, hvor mange ukrainere vil undgå at mobilisere flere til fronten. Der er stadig masser folk at tage af i Ukraine, men kan man få straffefanger til at melde sig frivilligt, vil det selvfølgelig være en nem løsning,« siger han.