Mens kong Frederik og dronning Mary er ved at finde sig til rette i deres nye rolle som regentpar, så skal deres datter prinsesse Isabella måske også til at forberede sig på en ny tilværelse.
Med dronning Margretes overraskende exit fra tronen er der fornyet fokus på prinsesse Isabella, som måske kan få en vigtigere rolle, end man tidligere har kalkuleret med. Og det kan føre til, at apanage-debatten kan blive genåbnet.
Det mener historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
»Fordi tronskiftet er sket før, end man havde regnet med, så har vi pludselig en situation, hvor vi har en kronprins Christian, der kan få ret travlt, hvis han skal udfylde alt for mange opgaver i forhold til officielle pligter,« siger Lars Hovbakke Sørensen og fortsætter:
»Så derfor kan man godt forestille sig, at prinsesse Isabella, når hun bliver myndig, måske også vil få en ret fremtrædende rolle i forhold til officielle opgaver.«
Men hvis prinsesse Isabella, der fylder 18 år til april 2025, skal have en mere fremtrædende rolle i Kongehuset, vil det formentlig genåbne en anden debat.
Tilbage i i 2016 meddelte dronning Margrethe Kongehuset, at det er meningen, at det kun er kronprins Christian, der skal have apanage – de såkaldte årpenge – som voksen.
Men hvis prinsesse Isabella skal påtage sig flere kongelige forpligtelser, end man måske havde regnet med, så kan det godt være, at man må gentænke beslutningen om årpenge.
»Det kan godt være, at man skal omgøre beslutningen om, at Kongeparrets børn ikke skal søge om årpenge. Isabella er jo en central person i Kongehuset, som danskerne godt kan lide at følge, og som mange godt kan lide, og derfor ville det være naturligt, hvis hun fik en fremtrædende rolle i fremtiden også,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
Men det var dronning Margrethe, der tog den kontante beslutning om, at det kun er Christian, der skal have årpenge. Kan den beslutning overhovedet laves om?
»Ja, men der er jo andre beslutninger, der er gjort om. For eksempel, at dronningen har abdiceret, selv om hun sagde, at hun ikke ville. Så vi er i en helt ny situation lige nu på alle måder, når det drejer sig om Kongehuset,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
Det er Folketinget, der beslutter, hvilke medlemmer fra Kongehuset, der kan få årpenge. Derfor skal Kongehuset søge Folketinget, hvis man ønsker, at prinsesse Isabella alligevel skal have årpenge.
»Det er en ren politisk beslutning,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
Men vil det ikke ødelægge Kongehusets troværdighed, hvis man hele tiden laver beslutninger om?
»Selvfølge er det smartest, hvis man kan overholde de ting, man tidligere har sagt, men jeg tror, der er en stor forståelse for, at det er er en hidtil uset situation, som dronning Margrethe nok heller ikke selv havde forudset for fem år siden. Fordi vi har haft det her kæmpe brud med traditionen om ikke at abdicere. Så derfor starter man lidt fra 0 og kan tillade sig lidt mere at lave om på tingene, end hvis der ikke havde været denne her anderledes situation,« siger han.
Det er ikke afklaret om kronprins Christian skal have årpenge.
Før prins Christian fyldte 18 år i oktober meldte Kongehuset ud, at han først ville få årpenge, når han i 2026 fylder 21 år medmindre, han inden da er blevet tronfølger.
Siden har tingene ændret sig, så Christian nu er Kronprinsen.
I forbindelse med tronskiftet meddelte finansminister Nicolai Wammen, at udgifterne til kongehuset fremover vil stige. Samtidig anmodede statsminister Mette Frederiksen Finansudvalget om, at det nye kongepar skal overtage Dronningens apanage på omkring 89 millioner kroner oven i de 22 millioner kroner, som parret i forvejen modtager.
Det vides endnu ikke, hvordan pengene skal skal fordeles mellem de kongelige. Den nye ordning skal være midlertidig indtil en ny lov vedrørende kongehusets apanage er blevet vedtaget.
Hør mere om Kongehusets kommunikation under tronskiftet og om de ændringer, der er på vej, i B.T.'s podcast 'Kongehuset bag kulissen'.
