Huse er ofte som de mennesker, der bor der. Nogle er kedelige udenpå og spændende indeni. Nogle er sjove udenpå, men har knap så meget at byde på, når man træder indenfor.

Og så er der dem, der er fyldt med farver og finurligheder fra ende til anden. Og det er netop sådan et, som Camilla Komtesse af Rosenborg og hendes nu tidligere ægtefælle lige har sendt på markedet igen.

Det knap 240 kvadratmeter store hus har i denne omgang fået den samme pris, som det også ramte markedet med tilbage i 2016, hvor parret i første omgang udbød adressen i Nordsjælland til salg. Det skriver Boliga.

6.995.000 kroner er således, hvad der skal lægges, hvis du vil være den nye ejer af ejendommen, som mægleren, Nem-Ejendomsmægler.dk, i sin salgsopstilling beskriver som værende et "sjældent udbudt 2-familiehus" med plads til privat beboelse og erhverv eller til, at to generationer rykker sammen.

Ejendommen består nemlig af to bygninger og en stor kælder. I hovedhuset er der blandt andet et stort køkken-alrum med udgang til haven og terrasseområdet, hvor man eksempelvis kan hygge sig i ude-spaen. Mens man Indendøre kan man være lidt for sig selv - omgivet af delfiner og koralfisk - på badeværelset.

Vil gerne blive i grønne områder

Huset ligger i den lille Birkerød-naboby Bistrup lige ved Furesø i Nordsjælland, og når Camilla af Rosenborg rykker videre, håber hun at finde noget, der ligeledes ligger i naturskønne omgivelser.

Det forklarede hun til Boliga, da huset sidst var udbudt til salg:

»Vi sælger huset, fordi vi skal skilles, men der er intet hastværk. Vi bor her stadig begge to, mens vi leder efter noget andet. Jeg vil gerne blive her i de grønne områder, og Mikael vil gerne finde en husbåd.«

Se villaen her