Da Renée Zellwegers og Kenny Chesneys ægteskab gik fra hinanden bare et par måneder efter brylluppet, mente mange, at årsagen var countrystjernens påståede homoseksualitet.

Dét rygte er Kenny Chesney bare SÅ træt af. Og derfor forsøger han i et nyt interview med bladet Playboy én gang for alle at mane historien i jorden.

'Enhver heteroseksuel mand ville ikke være begejstret for den slags rygter. Og der er mange piger, der vil skrive under på, at jeg ikke er bøsse. Siden jeg begyndte at spille guitar, har jeg været i seng med over 100 piger,' siger Kenny, der stadig er USAs største mandlige countrystjerne.

I skilsmisseansøgningen skrev Renée Zellweer angiveligt ordet 'bedrag' i feltet 'årsag til ansøgning om skilsmisse'. Og dét giver Kenny også sin forklaring på. 'Jeg vidste simpelthen ikke, hvad et rigtigt ægteskab indebar, så jeg flygtede nærmet. Jeg tror, at det var årsagen til fornemmelsen af bedrag,' siger Kenny Chesney.