Hvor meget indtjener stjernerne egentlig for filmselskaberne, og hvem tjener mest til sig selv.

Matt Damon er en god forretning
Pengemagasinet Forbes er verdensberømt for sine lister over kendte menneskers økonomi, og forleden kom så den årlige opgørelse over, hvor mange penge Hollywood-stjernerne reelt har tjent ind til de store filmselskaber på deres seneste tre film.

Sat overfor deres egne lønninger, som for d’herrer Cruise, Crowe og Depps vedkommende er oppe at runde de 20 mio dollars pr. film.

Ganske som sidste år er Bourne-trilogiens hovednavn, Matt Damon, øverst på listen over de skuespillere, som det er en god forretning for filmselskaberne at have i stalden. For hver dollar, der er rullet ind på hans lønkonto, har hans film nemlig tjent 29 af slagsen ind. I biograferne og på det omfattende dvd- og videomarked.

Listen over dårlige investeringer
For de kvindelige stjerners vedkommende kan det bedst betale sig at hyre 'Venner'-stjernen Jennifer Aniston. En samlet opgørelse over hendes seneste tre film viser, at filmselskabet har tjent 17 dollar, hver gang Jennifer har fået én.

Men så er der listen over dem, der ifølge Forbes tjener for meget til at være en god forretning.

Den kommer her:

2. Nicole Kidman: Den 40-årige australske superstjerne er stadig i skuespillernes superliga, men publikum svigter Nicole Kidman i biograferne. Den romantiske komedie 'Bewitched' indtjente f.eks. 'kun' 132 mio. dollar, mens den kostede 84 mio. at lave, og 'Golden Compass' havde en rigtig dårlig premiere-weekend i USA. Kidman indtjener 8 dollar, hver gang hun selv får én.

3. Jim Carrey
Carrey er en af de højest betalte amerikanske komiker-skuespillere, og kom med 'Fun with Dick and Jane' med på lønningsliste-A-holdet med 20 mio. dollar i eget salær. Men til Hollywood-producenternes store skuffelse er de store, komiske navne på biograf-lærrederne inde i en publikums-krise, og Carrey indtjener nu kun 8 dollar, hver gang han selv får én.

4. Will Ferrell
Nicole Kidmans 40-årige medspiller fra 'Bewitched' startede sin karriere i stand-up og er en del af 'Saturday Night Life'-holdet, men ganske som for flere andre mandlige komikeres vedkommende formår han ikke at trække nok kunder ind i biografmørket, til at gøre sig fortjent til sine 20 mio dollar-lønninger. Ferrell indtjener et snit på 8 dollar, hver gang han selv får én.

5. Jennifer Lopez
Den små Jennifer, som snart føder sit og Marc Anthonys første barn, er heldig at have spredt sig over mange indtægtskilder. Fra sang over mode til film. Film-delen af Projekt J-Lo kører ikke rigtig for tiden. Det startede med 'Gigli', som ikke engang tjente sig selv ind, men også 'Monster-in-Law' og 'Shall We Dance' har været økonomiske flop. Lopez indtjener gennemsnitligt 9 dollar, hver gang hun selv får én.

6. Adam Sandler
41-årige Sandler er endnu en standupper, som gik til filmen. Og startede med mega-succesen 'The Wedding Singer'. Men senere er det gået ned ad bakke, efter sigende fordi Sandler har svigtet sit gamle scene-publikum, og han indtjener nu 9 dollar, hver gang han selv får én.

7. Cameron Diaz
Slet ikke så stort et publikum som forventet gad gå i biffen for at se den nu 35-årige Cameron Diaz i 'In Her Shoes' og 'The Holiday', mens hendes prinsesse Fiona-stemme i 'Shrek'-filmene dog pynter noget på det samlede indtjenings-regnskab. Cameron indtjener 9 dollar, hver gang hun selv får én.

8. Denzel Washington
I julen kan Denzel Washington fejre sin 53 års fødselsdag, men den flotte Oscar-vinder, som tidligere har imponeret med at portrættere legender, som i 'Malcolm X' og 'The Hurricane', er tilsyneladende en dalende stjerne. I hvert fald for filmselskaber, som gerne vil tjene boksen. Washington indtjener i snit 10 dollar, hver gang han selv får én.

9. Will Smith
Den snart 40-årige 'Men In Black'-helt Will Smith er tit med til at redde verden i kasse-succeser, og det trækker op i hans samlede regnskab. Mens hans medvirken i smalle film, hvor han stadig får sin A-hold løn-check på 20 mio dollar, ikke pynter på bundlinjen. For hver dollar Smith får, tjener filmselskaberne i snit 10.