Græsteds bykonge Jannich Petersen trutter i sin velkomst i programmet til årets Græsted Revy begejstret i den liberale trompet. Revyen her er helt uden offentlig støtte, jubler han.
Men privat foretagsomhed har bare heller ikke kunnet afhjælpe det, der er revyens fundamentale svaghed: anden del er simpelthen ikke ret sjov. Når det gælder humor kommer også markedskræfterne til kort.
Og første afdeling byder da også på rigtig meget både godt, sjovt og skarpt. Der er en fiks gang royalt bryllups-TV, som det ville have taget sig ud, hvis sportsredaktionen havde stået for transmissionen:
Befriende tumbet
Tudefjæs råber roliganerne rytmisk til den rørte Frede ved alteret. Det ene af de nye ansigter Katja Holm har et sært og skørt Edith Piaf-nummer og det andet, Annevig Shelde Ebbe, klarer sig også fint, bla. som øretæveindbydende kaffe-servitrice.
Der er et gensyn med Twisterne, en klub for ualmindelig kedelige, humørforladte folk, pudsigt anført af gummimanden John Batz. De vil peppe deres kiksede hverdag op med åndede vitser: »Selvom man er tonedøv kan man godt få sig en spiller«. Befriende tumbet.
René Richardt og Gunvor Reynberg giver med fin komik et ægtepar, der med sukkersød stemmeføring, til besnærende latin-rytmer (fra det velspillende 3-mands husorkester), kaster trusler og nedrigheder efter hinanden. Og så har Richardt igen i år fundet sit parodiske talent frem. Denne gang i form af en festlig leg med, hvordan kendte danske sangere som Johnny Madsen eller Peter A. G. ville have sunget om impotens.
Klynke-dokumentar TV
Lige i starten går anden akt også rigtig godt. Et skarpt, ondskabsfuldt nummer om, hvordan de slanke om få år bliver en minoritet, der kan hænges ud på klynke-dokumentar TV, åbner ballet. Med Rene Richardt som en tungt åndende, smældfed studievært, der propper sig kvalmende med flødeskum. Men kort efter knækker filmen. Med få oaser af latter er resten af anden afdeling en ørkenvandring i ideforladt revy. Det er for lange numre og alt for tynde ideer.
Der må nye numre til, en skarp saks, og så skal instruktøren Niels Anders Thorn i gang igen - med at bryde rækkefølgen om, så nogle af første afdelings højdepunkter kan løfte den gumpetunge toer. For det kan godt være, at revyen ikke er død, som vi blev lovet i åbningen. Men anden afdeling af Græsted revyen 2004 ser - i hvert fald som den ser ud nu - skindød ud og trænger slemt til en kærlig gang hjertemassage.
