Dommedagsprofetierne for euroen og den europæiske økonomi kører på fulde drøn tirsdag.
Flere banker er ude at advare om, at den græske ´syge´ kan sprede sig til Italien. Sker det, svarer det nærmest til, at det var Danske Bank og ikke Fjordbank Mors, der krakkede for et par uger siden.Italien har en statsgæld (verdens tredjestørste efter USA og Japan) på ca. 13.680 mia kr. mod Grækenlands 2.550 mia kr.
Derfor er EU´s finansministre nødt til at reagere.
- Vi aner simpelthen ikke, hvad der vil ske, hvis man ikke agerer, og det i sidste ende betyder euroens endeligt. Det er så usandsynlig en tanke, at den ikke er tænkt ind. Bare det, hvis man meldte ud, at man havde en nødplan, ville skabe ekstra usikkerhed. Det ville betyde, at man selv så det som realistisk scenarie, siger cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, til bt.dk.
Hans kollega i Danske Bank, Steen Bocian, er enig. Han tror ikke, at problemerne tirsdag ender så vidtrækkende som et farvel til euro-samarbejdet, men han indrømmer, at der ikke er nogen plan b.
- Hvis det kommer så vidt, kræver det, at man opfinder en bagdør. Ingen har tænkt de tanker, så det er det utænkelige, der skal gøres tænkeligt, siger Steen Bocian og forklarer, at tirsdagens aktiefald er markedets måde at tvinge politikerne til at reagere.
Panikken har fået adskillige investorer til at skifte fra aktier til obligationer. Det har omvendt fået italienske statsobligationsrenter til at stige eksplosivt. Derudover er likviditeten næsten væk, fordi investorerne frygter for deres penge.
- Jo længere uroen varer ved, bliver det selvforstærkende. Det haster med en løsning, hvor politikerne laver en aftale, der betyder hjælpepakke til de berørte lande, siger Steen Bocian og nævner lande som Spanien, Portugal og Irland som andre ramte lande.
Ingen af økonomerne har et bud, hvordan det praktiske med mønter og sedler skulle foregå, hvis euro-samarbejdet kollapsede.
