Da skuespillerinden fra tv-serien Eastenders, 29-årige Gemme McCluskies, forsvandt, hjalp hendes bror Tony med at lede efter hende. Nu er han anholdt og sigtet for at slå hende ihjel.

35-årige Tony ledte som en gal efter sin søster, da hun forsvandt. Ifølge mirror.co.uk fortalte han sine venner, at det overhovedet ikke lignede hende at forsvinde. 

- Vi er helt syge af bekymring, sagde han og beskrev hende således:

- Hun er en boblende, udadvendt og stærk kvinde. 

Nu mistænker politiet ham for at stå bag drabet og den efterfølgende partering af søsteren.



Gemma McCluskies manglede hovedet, da hun blev fundet i Regents Canal. Ben og arme manglede også. Hendes nøgne torso blev fundet af en forbipasserende, der fik øje på et underligt objekt, der flød rundt i vandet. Efterforskerne måtte identificerede liget ud fra en unik tatovering.

Gemme McCluskies deltog i åbningen af et hospital i timerne før hendes parterede lig dukkede op i floden. Efterforskere gennemgår nu CCTVs optagelser fra ceremonien i håb om at se et glimt af morderen.

Skuespillerinden havde angiveligt forinden sagt til nogle veninder, at hun var 'bange for en mand', men det er ikke bekræftet af politiet.

Tony McCluskies bliver fremstillet i retten mandag.