SAS Liga: Viborg FF - Silkeborg IF 2-1 (1-0) Selv de mest ukuelige optimister i Silkeborgs fanskare måtte søndag eftermiddag overgive sig. Efter 1-2 i Viborg er silkeborgenserne nu meget tæt på nedrykning.

Erkendelsens time var oprundet for Silkeborgs SAS-Liga-mandskab søndag eftermiddag.

- Ja, det var nedrykning, lød konklusionen fra sportschef Ebbe Sand.

- Jeg er optimist, men så meget optimist er jeg alligevel ikke, fortsatte han.

Og den iagttagelse var særdeles kløgtigt. For med silkeborgensernes 1-2-nederlag til lokalrivalerne fra Viborg, blev alt håb om overlevelse i SAS-Ligaen definitivt slukket. De rødblusede midtjyder måtte med nederlaget sande, at afstanden op til den rigtige side af nedrykningsstregen udvidede sig til hele 13 point. Og med blot 27 point tilbage at spille om, kunne kun de mest naive Silkeborg-folk holde håbet i live./ritzau/